Drikkevand uden giftige stoffer: Aarhus-forskere udvikler løsning til at fjerne PFAS

På Aarhus Universitet har 12 forskere i øjeblikket gang i et spændende projekt, som kan få afgørende betydning for eksempelvis fremtidens drikkevand.

Artiklens øverste billede
Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen (tv), adjunkt Zongsu Wei (midt) og ph.d.-studerende Allyson Leigh Junker (th), alle en del af forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet, der arbejder på en simpel, bæredygtig måde til at komme PFAS til livs. Foto: Nicolai Hildebrand.

PFAS blive ofte omtalt i medierne, når eksempelvis nye drikkevandsboringer indeholder giftige stoffer, eller børnehaver er mistænkt for at ligge på forurenede grunde. En aarhusiansk forskergruppe sørger dog nu for, at der også kan dukke en positiv PFAS-historie op i mængden af de ikke så opløftende af slagsen.

På Aarhus Universitet arbejder 12 forskere nemlig på et banebrydende projekt, som blandt andet kan være med til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Gruppen er ved at udvikle en bæredygtig teknologi, der ved hjælp af biomasse og sollys skal indfange og nedbryde evighedskemikalier i ét samlet, simpelt trin.

Det oplyser universitet selv i en pressemeddelelse.

»Vi har udviklet flere forskellige metoder, der kan indfange og nedbryde PFAS. Nu er vi ved at samle teknologierne i et samlet design. Vi er det eneste sted i Danmark, der arbejder på en ét-trins løsning til at indfange, opkoncentrere og nedbryde PFAS i én arbejdsgang,« siger lektor Zongsu Wei, der leder forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, i pressemeddelelsen.

Ordet PFAS dækker over en lang række fluorstoffer, der i årtier og stadig den dag i dag bliver benyttet i et utal af produkter lige fra regntøj og byggematerialer til møbler, brandslukkere, solpaneler, gryder, emballage og maling.

I Danmark er PFAS-stoffer bl.a. fundet i en lang række drikkevandsboringer, i overfladeskum på havet, i jord på brandøvelses-pladser og i en lang række andre steder som eksempelvis i økologiske æg. Det er ikke muligt at fjerne PFAS fra alt, men man arbejder på at fjerne PFAS fra grundvandet i de drikkevandsboringer, der er forurenet med stofferne.

Den løsning, forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet arbejder på, er ikke midlertidig, som de gængse ellers er i dag, men derimod permanent. Målet er et filter, der konstant indfanger og nedbryder PFAS og regenererer sig selv, og som kan installeres f.eks. ved drikkevandsboringer eller ved rensningsanlæg.

Teknologien har forskningsgruppen bevist i laboratoriet. Deres filter kan indfange PFAS og derefter nedbryde stofferne via en såkaldt metallisk fotokatalysator, der består af titanium dioxid og en række overgangsmetaller. Metal-katalysatorerne er fikseret på et membranfilter, og processen starter, når metallerne udsættes for UV-lys.

»Herved bliver metallernes elektroner exciteret. Det betyder, at de springer op i et højere energiniveau. Når det sker, åbner vi pludselig op for kemiske reaktioner, der ellers ikke normalt ville ske. Vi skaber frie radikaler, som er super-reaktive ioner, der kan angribe de kulstof-fluor-bindinger, der ellers er så svære at nedbryde. Samtidig skaber processen reduktive forhold, der bidrager til den samlede nedbrydning af PFAS,« siger Allyson Leigh Junker, der er ph.d.-studerende i Water Engineering Innovation gruppen, og som netop arbejder med den fotokatalytiske del af teknologien.

Lektor Zongsu Wei fortæller, at gruppen er så langt i projektet, at den inden længe skal til at teste teknologien i renset spildevand.

»Derefter designer vi en samlet flowreaktor og tester projektet i pilotskala. Forhåbentlig kan det hele integreres i fuld skala i løbet af tre-fire år,« siger han i pressemeddelelsen.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

jwh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.