Ko-vending: Burger King dropper kødet og holder to dages udsalg på okse og svin
I en måned vil det kun være muligt at købe plantebaserede burgere i restauranten.
Burger King. Uden kød.
Det lyder nærmest som en selvmodsigelse.
Ikke desto mindre er det det, der kommer til at ske på onsdag: Fra den dag vil det ikke længere være muligt at få oksebøffer og svinebacon i restauranten på Rådhuspladsen i København. Heller ikke et stykke konventionel ost, kan bestilles.
Restauranten vil nemlig i en måned kun sælge plantebaserede produkter.
Det oplyser Burger King i en pressemeddelelse.
Plant-based
Burger King på Rådhuspladsen i København vil i en måned servere varianter af klassikerne fra menukortet, men med plantebaserede bøffer og snacks.
Samtidig introduceres helt unikke burgere, som kun er tilgængelige i en begrænset periode på Rådhuspladsen.
»Vi glæder os til at byde gæsterne velkommen i vores første Plant-based restaurant i Danmark. I de forgangne uger har vi i Sverige og Norge åbnet lignende konceptrestauranter med stor succes, den danske restaurant er i mellemtiden den største af slagsen i Skandinavien. Ved at åbne en restaurant, der kun serverer Plant-based og kødfri alternativer, får vi også en god mulighed for at teste produkter, der endnu ikke er en del af vores traditionelle menu, til vores videre produktudvikling og innovation indenfor det plantebaserede segment,« siger Carsten Lambrecht, dansk landechef i Burger King.
I nye klæder
Gæsterne på Rådhuspladsen kan se frem til en række nye plantebaserede burgere samt nogle af Burger Kings mest populære produkter i plantebaserede versioner.
Leverandøren af de plantebaserede burgerbøffer og fileter er anerkendte The Vegetarian Butcher, som sammen med Burger King har udviklet plantebaserede alternativer, der smager og ligner ægte kød og kylling. For at opnå den lækre smag af ost, samarbejder Burger King med Violife, for at tilbyde gæsterne 100% plantebaseret cheesy slices, ligesom der også vil være plantebaseret bacon.
Målet er, at gæsterne kan prøve kødfri varianter af alle klassikerne fra Burger King.
»For at gøre plads til det nye koncept, vil der i Burger King på Rådhuspladsen fra den 13. til 14. marts være 20 procent på alt på menuen – også Burger Kings ikoniske Whopper,« skriver Burger King.
jro