Derfor bør du give bilen en forårsrengøring nu

Når saltet har forladt vejene efter en lang vinter, er det tid til en forårsrengøring af bilen. To eksperter kommer her med tips til, hvad du kan gøre.

Artiklens øverste billede
Du kan både støvsuge bilen hjemme, men du kan også bruge de såkaldte "puslepladser" på tankstationerne. (Arkivfoto). - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Når du har kørt til og fra arbejde gennem hele vinteren, trænger din bil nok til en kærlig hånd.

Og det kan du med fordel give den nu, hvor foråret så småt begynder at få fat.

Det mener John Gantzhorn, der er teknisk konsulent hos bilsynsvirksomheden Applus Bilsyn.

»Efter en lang vinter kan der sidde salt, skidt og møg i bilen, og får man det ikke af, arbejder det hele sommeren igennem, og så ruster bilen,« siger han.

Ifølge John Gantzhorn kan man både tage bilen i en vaskehal eller gøre det selv.

»Har du en bil, som er undervognsbehandlet, så frarådes det at få en undervognsvask i vaskehallen, da det plejer at ske med nogle ret kraftige dyser, som sender så kraftige vandstråler, at det kan fjerne behandlingen.«

Hvis du vasker bilen derhjemme, peger John Gantzhorn på, at du endelig ikke må spare på vandet.

»Brug rigeligt med vand, for hvis du ikke bruger nok, møger du bare skidtet rundt og ridser bilen,« advarer han.

Derudover bør du også være særligt opmærksom på hjulkasserne, da der her kan gemme sig meget skidt og møg, påpeger den tekniske konsulent.

»Så hvis du har en højtryksrenser, er det et godt sted at rense.«

»Ellers ville jeg også kigge efter skidt de steder på bilen, der er samlinger og kanter,« foreslår John Gantzhorn.

Derudover er det en god idé at kigge efter stenslag og sørge for at få dem lukket, inden rusten får fat i dem.

»Kig gerne på skærmkanter og på motorhjelmen, og køb så en lakstift med samme farvekode som din bil.«

Du bør ikke negligere det indvendige af din bil, da der også her kan samles en masse snavs.

Ifølge Martin Velde Andersen, der er teknisk rådgiver hos FDM, kan du, ligesom med sommer- og vinterdæk, også skifte dine bundmåtter, nu hvor saltet er væk fra vejene efter vinteren.

»Nogle har sommer- og vintermåtter, så man kunne lægge sommermåtterne i, mens man laver en kraftig støvsugning af bilen,« foreslår han.

»Få tømt bilen og rengjort. Rens pletter på sæder og ved cockpittet, og puds spejle og ruder indvendigt.«

Udvendigt foreslår Martin Velde Andersen, at man giver bilen en grundig tur gennem vaskehallen.

»Sørg for at få vasket kanter af, og få renset gummilisterne og givet dem en omgang silikone.«

Derudover kan du også fjerne trafikfilmen fra ruderne, som samler sig som en fedtet hinde af sod, støv og skidt fra trafikken.

»Få det poleret af, så ruderne er helt klare og gennemsigtige igen. Lygteglasset skal også have en tur, da der også kommer trafikfilm her. Her kan en god rudepuds gå ind og fjerne det.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.