Modeskaber Erik Brandt er død

Erik og Margit Brandt skabte sammen mærket Margit Brandt Design og åbnede butikker i blandt andet USA.

Artiklens øverste billede
Erik Brandt, da han fyldte 75 år. Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau/Ritzau Scanpix

Modeskaberen Erik Brandt er død lørdag formiddag. Han blev 79 år.

Det bekræfter hans datter Emilie Brandt over for Ekstra Bladet.

»Min far er død. Han sov stille ind for halvanden time siden (lørdag formiddag, red.),« siger datteren til avisen.

Erik Brandt og hans hustru, Margit Brandt, skabte deres eget modemærke, Margit Brandt Design, som i 60’erne og 70’erne satte dansk mode på verdenskortet.

Så kom du op til mor.

Emilie Brandt, datter

De åbnede en forretning i København K og udvidede siden med filialer herhjemme og i USA, Japan, Schweiz og Hongkong.

Hun var den indadvendte og kreative, han den udadvendte med flair for penge.

I mange år gik forretningen strygende.

I slutningen af 1970’erne optræder Margit Brandt på andenpladsen i bogen ”Fashion Genius of the World” af den britiske moderedaktør Serena Sinclair. Hun var kun overgået af den britiske designer Mary Quant.

Det smukke par forstod også at iscenesætte sig selv, når de viste villaen i Vedbæk frem i boligblade eller lod sig fotografere med store navne som Mick Jagger, David Bowie, Iggy Pop og Andy Warhol.

Prins Henrik var også en af parrets gode venner.

Det lå dog ikke i kortene, at Erik Brandt - sammen med sin hustru - skulle være med til at sætte Danmark på modekortet.

Selv overvejede han som ung at studere teologi og litteratur.

I 1980’erne vendte modesuccessen.

Erik Brandt og Margit Brandt kom hjem efter nogle økonomisk svære år i New York i USA.

De opgav moden og fokuserede en overgang på hotel- og galleridrift med blandt andet Brandts Pakhus og Hotel Store Kro.

I 2005 udgav Erik Brandt selvbiografien ”Brandt”.

I 2011 døde Margit Brandt af lungesygdommen kol, og Erik Brandt har i årene efter fortalt, hvor hårdt det tog på ham.

De to havde kendt hinanden, siden de var 17-18 år, og efter så mange år sammen var det svært at leve videre uden hende.

Modeskaberen har også i årene efter i et tv-program fortalt, at han har levet med en alkoholafhængighed.

Erik Brandt efterlader sig sine to døtre, Julie og Emilie Brandt.

Emilie Brandt har lørdag skrevet følgende i et opslag på Facebook:

»Så kom du op til mor. Og vi er glade for, at du har fået fred. Tak for alt, hvad du har været for os – al den kærlighed og alle de værdier, du har givet os.«

Margit Brandt døde i 2011 af lungesygdommen KOL. Hun blev 66 år. 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.