Kommunalbestyrelsesmedlem melder sig ud af Nye Borgerlige efter »karaktermord« på Lars Boje

Jens Kannegaard Lundager følger den nu ekskluderede tidligere formand Lars Boje Mathiesen

Artiklens øverste billede
Jens Kannegaard Lundager er fortid i Nye Borgerlige, efter Lars Boje Mathiesen i går blev smidt ud af partiet. Pressefoto

Efter den nyvalgte Nye Borgerlige-formand Lars Boje Mathiesen i går blev smidt ud af partiet, så får han nu også følgeskab af Jens Kannegaard Lundager, som er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. For han har fået nok af, hvordan tingene er bliver drevet i partiet.

»Jeg har her til morgen taget beslutningen om at melde mig ud af Nye Borgerlige. Den seneste episode gør det klart, at det ikke er et parti, jeg kan repræsentere. Alene den måde, hvorpå man angriber personer igen og igen uden af tage en snak om tingene først, er jo så uprofessionelt, som noget kan være,« skriver Jens Kannegaard Lundager på Facebook og fortsætter:

»Personerne er blevet vigtigere end politikken og partiet. Nye Borgerlige uden Lars Boje Mathiesen, og de visioner han har for partiet, og de tiltag han allerede har sat i værk, er ikke et parti for mig. Jeg står ved Lars Boje og følger ham derfor ud af partiet. Hvis Lars Boje kommer tilbage, så kommer jeg også tilbage. Samtidig ser jeg ikke, at andre kan føre partiet videre, som tingene er nu. Jeg vil stå som løsgænger indtil videre.« 

Ikke den Lars, jeg kender

Til Lokalavisen uddyber Jens Kannegaard Lundager sin beslutning. Ligesom Lars Boje Mathiesen har udtalt, mener lokalpolitikeren også, at den nu ekskluderede formand har været udsat for et karaktermord. 

Hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige har begrundet eksklusionen med, at Lars Boje Mathiesen har forlangt »abnorme« pengekrav i sit virke som formand, og truet med at gå som formand, hvis de ikke blev efterkommet. 

Det er en udlægning, som Lars Boje Mathiesen selv har afvist, og det tror Jens Kannegaard Lundager på. 

»Som partiformand skal man lægge rigtig mange timer i arbejdet, og skal man have en formand som skal være på og bruge mange timer på det, så synes jeg ikke, der er noget odiøst i, at bede om nogle penge, så hans hustru for eksempel kan tage orlov. Jeg nægter at tro på, at Lars Boje har stillet ultimative krav om, at han træder tilbage som formand, hvis ikke han får sin vilje. Det er ikke den Lars Boje, jeg kender.«

Men du ved ikke, om det passer?

»Nej. Jeg ved det ikke. I den her sag stoler jeg bare mere på Lars Boje, end jeg stoler på hovedbestyrelsen.«

Hvad gør du, hvis det på en eller anden måde viser sig, at det er hovedbestyrelsen, der taler sandt?

»Så står jeg bare som løsgænger, for så kunne jeg åbenbart ikke stole på Lars Boje, Men jeg stoler på ham, indtil det modsatte er bevist. Jeg stoler altid på andre mennesker, indtil det modsatte er bevist, og i det her tilfælde stoler jeg mere på Lars Boje end på hovedbestyrelsen. Med den historik, de har, føler jeg ikke, de er nær så troværdige.«

Har følt jorden brænde

Uden at ville sætte navne på, mener Jens Kannegaard Lundager, at eksklusionen af formanden er kulminationen på et forløb, siden Lars Boje Mathiesen blev valgt som formand for blot en måned siden, hvor flere medlemmer har følt sig truet på deres position og nu har set deres snit til at skille sig af med Lars Boje Mathiesen. 

»Jeg skal ikke sætte navn på, hvem det er, men der er nogen, der er blevet forsmået over, at de ikke er blevet næstformand, og det fnidder fnadder, hvor det personlige vægter højere end partiet, det kan jeg ikke stå inde for. Der følger jeg Lars Boje, for jeg føler også, at det her er et karaktermord. Man er gået efter at få Lars ud, fordi man har følt jorden brænde under dem,« siger Jens Kannegaard Lundager. 

Vermund er ikke troværdig

Kort tid efter det blev offentlig kendt, at Lars Boje Mathiesen var fortid i Nye Borgerlige begyndte partiets medstifter og tidligere formand Pernille Vermund at spøge i kulissen. 

Hun meddelte ganske pludseligt i efteråret 2022, at hun ville stoppe som formand, hvilket banede vejen for Lars Boje Mathiesen ved en ekstraordinær generalforsamling i februar. 

Nu har Pernille Vermund officielt erklæret sig klar til igen at indtræde som formand. Hun har om nogen været personificeringen af Nye Borgerlige partiets succesfulde indtog i dansk politik, men selv hendes tilbagevenden kan ikke få Jens Kannegaard Lundager til at vende rundt. 

»Det ændrer ikke på noget for mig. Pernille Vermund har allerede kastet håndklædet i ringen på en ikke særlig hensigtsmæssig måde, hvor hun pludselig ikke ville være formand længere. Det gjorde det ikke lettere for partiet eller for Lars Boje, at det skete så hovedkulds. Så kommer hun nu og siger, at hun gerne vil være formand igen. Det er ikke troværdigt i mine øjne. For mig er det Lars Boje eller intet. Jeg kan ikke se hverken Kim Edberg eller Lars Seier eller Pernille Vermund som formand for partiet. Jeg kan heller ikke se nogen i baglandet, der kan gå ind som formand.«

Det er trods alt Pernille Vermund, der har bragt partiet til, hvor det er. Tænker du ikke, at der kan komme styr på det med hende?

»Nej. Hun brænder ikke for det længere. Det er ikke hendes hjertebarn. Pernille Vermund var dygtig, men Pernille Vermund har haft sin tid. Jeg tror ikke, det kan komme tilbage. Hvis ikke Lars Boje kan komme tilbage, så tror jeg, at partiet dør af sig selv,« mener Jens Kannegaard Lundager. 

Beholder mandat

Han fortsætter nu som løsgænger i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Han har endnu ikke gjort sig nogen overvejelser, om det kan blive aktuelt at melde sig ind i et andet parti, og selv om han er valgt ind for Nye Borgerlige har Jens Kannegaard Lundager heller ikke tænkt sig at træde ud af kommunalbestyrelsen. 

»Nej, det har jeg ikke. Lige nu sidder jeg på Nye Borgerliges mandat i kommunalbestyrelsen, og det er den politik, jeg vil føre videre i den her valgperiode,« fastslår han. 

Thomas Rasmussen der er formand for Nye Borgerlige Djursland siger til Lokalavisen, at det kun er Jens Kannegaard Lundager, der har forladt partiet og den lokale bestyrelse. 

Han er i bestyrelsen blevet afløst af Anker Michael Christensen. 

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.