1. klasser læser bedre end nogensinde
En ny læserundersøgelse viser, at eleverne i Lyngby-Taarbæks 1. klasse aldrig har læst bedre.
Kritikken over fagligheden blandt de danskeskoleelever popper jævntligt op. Senest var det de københavnske skolebørn, der stod for skud, efter en ny læseundersøgelse viste, at elevernes læseevner var blevet forringet. Men eleverne på Lyngby-Taarbæk skoler gør deres for at holde den faglige fane højt.
For aldrig nogensinde har eleverne i kommunens skoler været så gode læsere, som tilfældet er nu. Det viser kommunens seneste læseundersøgelse blandt eleverne.
Årets læseresultat er det bedste, der nogensinde er registreret i Lyngby-Taarbæk Kommune. 94,3 procent af eleverne fremstår som hurtige og sikre læsere ved udgangen af 1. klasse, 4,1 % af eleverne er langsommere, men fortsat sikre læsere og blot 1,5 % af eleverne, svarende til 9 af de 584 elever, der deltog i undersøgelsen, har endnu ikke knækket læsekoden. Lyngby-Taarbæk Kommunes læseresultat kan holdes op i mod de nyeste tal på landsplan, der stammer fra 2010. Her er der 77,4 % hurtige og sikre læsere, 12,0 % langsommere, men sikre og 10,5 % usikre læsere. Det lokale resultat vækker begejstring på borgmesterkontoret på Lyngby Rådhus.
"Der er foregået et stort stykke arbejde ude i skolerne igennem mange år. Det høster vi frugten af nu. Vi har blandt andet lavet sprogscreening ude i børnehaverne, og det har givet et ordentlig hop opad," siger borgmester Søren P. Rasmussen.
De senere år har der ellers været vigende resultater for 1. klasseeleverne, og det har betydet, at skolevæsenet har øget opmærksomheden på de yngste. Og det har altså hjulpet eleverne. På 3. og 5. klassesniveau er eleverne stadig gode læsere, men årets resultat på de to klassetrin er marginalt dårligere end forrige år. Samlet set er resultatet dog mere end godkendt, lyder dommen fra borgmesteren.
"Det jeg hæfter mig ved, er, at samtlige af vores skoler løfter vores børn højere end gennemsnittet. De her resultater er opnået på trods af, at vi har haft besparelser. Og det viser, at selvom ressourcer betyder meget, så er der også andre ting, der betyder noget. At skabe gode læringsmiljøjer og tage udgangspunkt i det enkelte barn er ikke nødvendigvis noget, der koster noget," siger borgmesteren.