Beboere kan drikke vandet igen
Gl. Havdrups indbyggere kan igen drikke vandet fra hanerne
En af de mindre omtalte af ugens vandforureninger, forureningen af drikkevandet på det lillebitte Gl. Havdrup Vandværk, er nu overstået.
Beboere i Gl. Havdrup kan i hvert fald begynde at bruge vandet igen uden restriktioner. Ikke fordi man har fundet forureningskilden, men fordi rørene er skyllet grundigt igennem og forbrugerne nu kan få vand fra Havdrup Vandværk i stedet. Det fremgår af Solrød Kommunes hjemmeside. Der foreligger ingen oplysninger om forureningens årsag.