Frivillige frontkæmpere
Lokalt folketingsmedlem inviterer til debatmøde om hvordan frivilliges indsats kan virkesammen med den offentlige servicesektor
Mandag 29. august inviterer Venstres socialordfører Anne-Mette Winther Christiansen, Grenaa, valgt i Østjyllands Storkreds, til gå-hjem-møde om frivillighed i Randers.
”Jeg oplever, at frivillige kan bidrage med noget, som det offentlige ikke kan give. En følelse af samhørighed og fællesskab. Medmenneskelighed. Hvordan vi får den offentlige servicesektor til at virke sammen med de frivillige kræfter, er noget af det, jeg håber, vi kan komme nærmere på debatmødet, hvor alle er velkomne til at give deres besyv med," siger Anne-Mette Winther Christiansen om baggrunden for mødet.
Mødet indledes med oplæg ved Knud Aarup, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune og forfatter til bogen ”Frivillighedens Velfærdssamfund”. Derefter følger oplæg ved Dorit Simonsen, leder af Hospice Djursland i Rønde.