Program for Herlev Festuge er på gaden
Få dig et program i lommeformat
Herlev Festuge nærmer sig, og nu kan du bladre løs mellem de mange arrangementer, der sætter Herlev på den anden ende i den sidste uge i august, sætte kryds og lave æselører og bestemme dig for, hvad du skal opleve. Det trykte program er nemlig på gaden fra i dag, oplyser Herlev Kommune. Programmet er trykt i lommeformat, så det er let at have med rundt i byen i løbet af ugen. Du kan blandt andet får programmet hos Ekspressen på Herlev Rådhus, På Herlev Bladet, på Herlev Bibliotekerne, Hjortespringbadet og Herlev Bymidte Butikscenter.