Fandt opbrudt pengeskab i udbrændt bil
Totalt udbrændt bil ved Tøstrup havde et pengeskab i bagagerummet
Natten til fredag kl. 03.30 blev politiet kaldt til pumpestationen på Dyrhøjvej lige uden for Tøstrup, hvor der var ild i en personbil.
Bilen, en Audi, udbrændte totalt og ved nærmere undersøgelse viste der sig at ligge et opbrudt pengeskab i bagagerummet.
Prøver at fine ejeren
Politiet kan på bilens nummerplader konstatere, at bilen ikke er meldt stjålet.
Om den er blevet det i nattens løb vil de videre undersøgelser vise.
Politiet prøver nu ifølge vicepolitikommissær Helle Edelbo, Lokalpolitiet i Grenaa, at få kontakt med bilens ejer.
Politiet havde fredag morgen heller ikke modtaget anmeldelser om et stjålent pengeskab.