Superseniorer styrer Blovstrød Tennis Klub

Det er fortsat rutinen der har taget teten i den lille lokale tennisklub, hvor flere unge dog er på vej og klar til at løfte arven efter klubbens aldrende grundlæggere

Artiklens øverste billede
Tennismakkere gennem tre årtier, Flemming Petersen (tv.) og Kaj Poulsen og begge idémænd bag Blovstrød Tennis Klub.

To af arkitekterne og idémændene bag Blovstrød Tennis Klub Kaj Poulsen og Flemming Petersen har endnu ikke lagt ketcherne på hylden.

Faktisk er det stadig smash, baghåndsslag og de gule boldes vej over nettet, der torsdag efter torsdag lokker de aldrende herrer ned på det lille, hyggelige baneanlæg ved Blovstrødhallen. Og det har det gjort i knap 30 år, hvor de og deres bedre halvdele for tiden spiller på torsdage kl. 10.00.

"Oprindelig var det ønsket om at få hal-tid i Blovstrødhallen, at vi startede klubben," siger 77-årige Kaj Poulsen, der alderen til trods fortsat sender et par habile server af sted, da Allerød Nyt aflægger klubben en visit en halvblæsende dag i juli.

"I starten lejede vi baner på Sjælsølund Efterskole," dvæler Kaj Poulsen ved mindet om klubbens svære opstart i 1982, hvor en ansøgning til Allerød Kommune kom retur med tommelen vendt nedad til ønsket om etablering af et par tennisbaner ved Blovstrødhallen, der blev opført dette år.

Afslaget slog dog ikke klubben ud, og de tog i 1988 sagen i egen hånd:

"Vi indsamlede simpelthen penge til den første bane selv, hvorefter Allerød Kommune endelig fulgte trop," resumerer Kaj Poulsen, der selv var klubbens første formand i en årrække.

"Siden er vi så kommet op på fire baner og her er bare skønt og altid en god stemning," lyder det fra tennisveteranen, der især fremhæver det sociale miljø, hvilket hans faste makker gennem mange år Flemming Petersen istemmer.

Hyg-ind

Det sociale liv i klubben bliver da også fremhævet uden for banerne, hvor bestyrelsesmedlem Bent Yde Larsen giver sit besyv med om klubben.

"Vi har ikke fokus på det elite-mæssige, og så har vi nok et af landets billigste klubkontingenter på i omegnen af kr. 500,00" lyder det fra bestyrelsesmedlemmet, hvis hustru, Inge, hver tirsdag træner et ungdomshold.

Måske som følge af kontingent-satsen er der fyldt godt op på banerne, hvor især tirsdag melder om fuldt hus.

"Ja, vi skal jo have nye spillere til, for ellers ender det med, at vi kun kan stille hold i "mumie-rækken", og det går jo ikke", ler han og 78-årige Flemming Melin, der sidder og hyggesnakker i klub-lokalet, "Glashuset".

De er begge meget aktive i forbindelse med afholdelse af ugentlige "hyg-ind" sammenkomster. Disse finder sted hver onsdag kl. 19.30 med 15-20 fremmødte hver gang, men følgelig med plads til flere, lyder det fra de herrer Yde og Melin.

Også en årlig afslutningsfest i september står højt på tennis-menuen blandt klubbens medlemmer, der for tiden ligger på ca. 250, hvoraf 30 er ungdomsmedlemmer.

En indendørshal på ønskelisten

På vej væk fra anlægget spiller superseniorerne de afsluttende sæt færdig. De aldrende tennisspillere sender både bolde og ordstrømme over nettet til deres modstandere. Men absolut i en rar tone. Efter sidste bold, der tabes, sender Kaj Poulsen dette ønske af sted sammen med avisen udsendte:

"Kan du ikke skrive, at vi ønsker en indendørshal. Det ville være en perfekt gave fra kommunen til vores 30-års jubilæum næste år," ler han.

Og ønsket sendes herved videre, for i vinterhalvåret krydser foreningens aktive medlemmer i stor stil kommunegrænsen til Rudersdal, hvor de spiller i den moderne tennishal i Birkerød.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.