Hverdagen vender tilbage i kongehuset
Efter det traditionelle familietræf på Gråsten er kronprins Frederik regent det meste af august
Højsommeren går så småt på hæld, og dermed vender de officielle pligter også tilbage for kongefamilien. Således fejrer kronprinsesse Mary et jubilæum med gallamiddag, mens kronprins Frederik er regent det meste af august. Forinden får alle dog tid til at hygge sig på Gråsten, hvor de kongelige familiemedlemmer også i år samles i den danske sommer.
Fredag 29. juli:
Prinsesse Benedikte overværer i sin egenskab af protektor for Dansk Ride Forbund sammen med prins Richard de danske mesterskaber i dressur 29.-31. juli på Broholm Slot, Gudme.
Tirsdag 2. august:
10: Prins Joachim besøger Hjemsted Oldtidspark & Museum sammen med prins Nikolai og prins Felix.
Onsdag 3. august:
11: Regentparret og prinsesse Benedikte overværer indvielsen af Søtrappen på Gråsten Slot.
15.30: Prinsesse Benedikte uddeler i sin egenskab af protektor legater fra I.P. Nielsens Fonden til minde om Dronning Ingrid på Gram Slot.
Lørdag 6. august:
13: Prinsesse Benedikte deltager i frokost for "Bronze Wolf Award"-modtagere i anledning af World Scout Jamboree på Maltesholm Slot i Kristianstad, Sverige.
20: Kronprinsesse Mary deltager som protektor for 60-års jubilæumskonferencen for International Federation of Medical Students' Associations i gallamiddag på Ørestad Gymnasium.
Mandag 8. august:
10: Offentlig audiens på Christiansborg Slot.
Tirsdag 9. august:
Kronprins Frederik er regent fra 9.-31. august.