Ekstrakoncert med australsk band i verdensklasse

Det australske verdensorkester Totally Gourdgeus på Europaturne spiller ekstrakoncert på Friland tirsdag aften kl. 19.30

Artiklens øverste billede

Feldballe/Tåstrup blev ikke årets landsby i Region Midtjylland, men landsbyen var så tæt på, at LAG Djursland syntes, der skulle et plaster på såret. Derfor fik beboerne som trøstpræmie penge som kunne bruges til noget godt i lokalsamfundet.

Derfor blev der søndag eftermiddag i Tåstrup Forsamlingshus leveret en trøstpræmie, som de over 80 fremmødte fra Feldballe og omegn sent vil glemme.
Først var der flittigt legetøjsbytteri, så en formidabel koncert, og til slut dejlig fællesspisning forberedt af Dorthe Frisk.

Koncerten fortjener et par ord med på veje, fortæller Lars Keller, beboer på Friland og medlem af Distriktsrådet for Feldballe og Omegn:

”Det australske verdensorkester Totally Gourdgeus leverede nemlig en fantastisk koncert. Fire fremragende instrumentalister viste, at virkelige topmusikere giver sig selv, hvad enten de spiller på en af de store festivaler rundt i verden, i Royal Albert Hall eller i Taastrup Forsamlingshus.
Gourdgeus er er et ordspil mellem det engelske ord ”georgeus” – på dansk fremragende - og ordet gourd, der betyder kalabas. Bandets guitarist og sangerinde Penelope Swales har selv lavet både violin, mandolin, bas, guitar og diverse rytmeinstrumenter af glasfiberforstærkede kalabasser.
Og instrumenterne blev behersket med sand virtuositet, nerve og humor. Det er altid en fornøjelse at høre ekvilibristiske musikere udfolde deres talent, og når de så samtidig besidder perfekt gensidig timing og fantastisk spilleglæde, rejser de små hår sig. Det gjorde de i Tåstrup denne søndag, hvor tilskuerne både fik klappet i hænderne og på knæene, fik lært de første beatbox lyde og brugt struben til at sige som en didgeridoo, et traditionelt austrask blæseinstrumet.
Og det er aldrig før set på disse breddegrader, at en hel sal synger et vers om en bagagebærer på tegnsprog.

Totally Gourdgeus betegner selv deres musik som ”Joni Mitchell møder James Brown i Bob Marleys græskarbed via Muppets”. 
De fire musikere spiller alle i mange andre sammenhænge, og bandet  som helhed blev i 2009 tildelt æren som Australiens bedste live Folk-band af the Australian Folk Alliance.
At det lykkedes at få et sådant band til at køre 1000 kilometer fra Stuttgart til Djursland, før de skulle videre på turne rundt i Europa, skyldes personlige kontakter mellem en i Feldballe boende australier, Jo Morandin, og bandet.
Det er forhåbentlig ikke sidste gang, der bliver trykket på denne kontakt.”

Ekstrakoncert tirsdag aften kl. 19.30

Næste stop for bandet er England hvor de turnerer de næste uger, og det ene medlem er allerede taget videre via Berlin... De resterende tre medlemmer slapper af og nyder omgivelserne i Feldballe og Omegn.
”Og de nyder det så meget, at de har lyst til at give endnu en koncert. Så for dem der har lyst til et (gen)-lyt er der koncert i morgen aften kl 19.30 – tirsdag d. 12. juli. Det foregår på Friland 13, i den store mongolske Geer som er bygget særligt til kulturelle arrangementer.
Da Andrew Clermont som sagt allerede er videre bliver der tale om Totally Gourdgeous – the Trio. Der vil blive tale om en blanding af numre fra koncerten i søndags og andre numre,” siger Lars Keller
Børn er velkomne, og betaling kommer til at foregå ved at hatten går rundt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.