Sprang ud af vindue
Happening imod den franske udlændingepolitik i Helsingør
En større folkemængde havde fredag eftermiddag taget opstilling foran Stengade 77 i Helsingør midtby for at overvære udspring fra vinduet på bygningens første sal.
Tv-indslag: Se folk hoppe her
Springet var en humoristisk happening med et politisk budskab. Den franske skuespiller og provatør Caroline Amaros, som stod bag, inviterede folk til at hoppe ud af viduet i sympati med udlændinges dårlige vilkår i hendes hjemland.
I Frankrig har der i de seneste år været episoder, hvor udlændinge uden pas er blevet jagtet af politiet og i panik er sprunget ud af vinduer, ud fra broer og lignende. Ofte med døden til følge.
Happeningen var en del af Helsingør Teaters gadefestival, som har kunne opleves hele ugen.