Aftentur gennem vandmøllernes by
Vandretur gennem Femmøller i Nationalpark Mols Bjerge
I turserien Landskab og mennesker i Nationalpark Mols Bjerge går turen onsdag 20. juli gennem vandmøllernes by, Femmøller. Det er en vandretur spækket med kulturhistorie og storslået natur.
Beretninger om fattigdom, opfindsomhed, tidlig turisme - og en molbohistorie eller to slipper man sikkert heller ikke for.
Turen starter fra P-pladsen over for Femmøller Efterskole, Molsvej 137 kl. 18.30 og varer omkring 2 timer. Turen er arrangeret af Naturcenter Syddjurs med Poul Erik Bærentzen som turleder. Turlederen kan kontaktes på tlf. 6160 1639.