Dansk rekord og guld til Gydesen
Allerød-svømmeren Mathias Gydesen har præsteret særdeles flot ved Summer National Championships i Canada. Mathias Gydesen (Allerød/Sigma) svømmede to gange under sin personlige rekord i 200 m. rygsvømning, og i de indledende heats endda så hurtigt, at det blev til en ny dansk rekord i tiden 2.01,37 - en forbedring af Markus Baks tidligere rekord med næsten et helt sekund. Dét udløste en bronzemedalje.
Ved samme stævne sikrede Mathias Gydesen sig guld i 100 m. rygsvømning i tiden 0.54,97.