Ny halinspektør ansat i Molshallen
Bestyrelsen for Molshallen har ansat lokal ansøger som Fritz Kofods efterfølger som halinspektør
Bestyrelsen for Molshallen har ansat Flemming Engberg Jensen som ny halinspektør efter Fritz Kofod, som efter fem år forlader jobbet for at tiltræde en stilling i Falck.
Flemming Engberg Jensen kommer fra en stilling teknisk serviceleder på Kalø Økologisk Landbrugsskole og Højskolen på Kalø, hvor han har haft ledelsen af pedel- og rengøringsfunktionen og vedligeholdelsen af bygninger, arealer og inventar.
Flemming Engberg Jensen og hans familie er bosat i Blåkjær.
Den tiltrædende og den afgående halinspektør overlapper hinanden de første 14 dage af august.
Der vil senere blive holdt en reception i forbindelse med skiftet af halinspektør.