Friis i flot stil i 800 meter-finalen
Lotte Friis svømmede i næstbedste tid i indledende heat
Lotte Friis fortsætter med at vise verdensklasse ved VM i svømning i Shanghai. I fredagens indledende afsnit på 800 m. fri blev Allerød-guldfisken noteret for tiden 8.23,07 hvilket placerer hende som samlet nummer to. Hurtigste svømmer var engelske Rebecca Adlington med tiden 8.22,27.
Lotte Friis forsvarer sit verdensmesterskab på distancen lørdag, hvor finaleafsnittet begynder kl. 12.00, og hvor Lotte Friis svømmer finale kl. 14.00.