Samarbejde mellem jernbane og motorvej

Tæt samarbejde om byggeri af ny jernbane og motorvejsudvidelse.

Artiklens øverste billede
Banedanmark og Vejdirektoratet og arbejder tæt sammen om anlæg af en ny jernbane og motorvejsudvidelse. (Foto: Peter Thornvig).

TRAFIK: Vejdirektoratet og Banedanmark vil med to store, aktuelle projekter vise, at offentlige myndigheder sagtens kan samarbejde. Det vil ske, når de to parter i de kommende år skal lave en motorvejsudvidelse og en ny jernbane op og ned ad hinanden.

Vejdirektoratet udbygger motorvejen fra seks til otte spor mellem Greve Syd og Solrød Syd, og Banedanmark bygger den nye jernbane fra København over Køge til Ringsted.

I tæt dialog med borgere, virksomheder og kommuner

Med to store anlægsprojekter i samme nabolag kommer de to offentlige myndigheder til at være i tæt dialog med bl.a. borgere, virksomheder og kommuner i området. Det gælder for eksempel, når de skal erhverve arealer til anlæggene, når trafikken bliver lagt om, og når arbejdet giver andre gener i lokalområdet.

De to parter arbejder tæt sammen om en lang række praktiske forhold, f.eks. forhandlinger med de involverede kommuner om veje og stier, udførelse af arkæologiske undersøgelser og afværgeforanstaltninger i forhold til naturen.

Allerede nu er det aftalt at holde fælles besigtigelse i forbindelse med ekspropriationer på strækningen fra tilslutningsanlægget Greve Syd til et nyt tilslutningsanlæg ved Solrød Syd. Den forventes afholdt i løbet af januar 2012.

- Jeg ser en klar fælles interesse i at tilrettelægge vores projekter bedst muligt under hensyntagen til hinanden. Vi vil derfor udnytte den synergi, der kan opstå på alle de felter, hvor der både er fornuft, tid og penge i det, siger Jesper Sejl, chef for Projektrelationer i Den nye bane København-Ringsted, Banedanmark.

Ønsker en god koordinering af informationerne

De to myndigheder har dannet en række fælles arbejdsgrupper, der skal sikre, at de to projekter bliver gennemført hurtigt og gnidningsfrit. Det gælder både i planlægningsfasen og i anlægsperioden. Samarbejdet handler også om at sikre en tilfredsstillende og fyldestgørende dialog med de berørte parter.

- Ambitionen er, at borgere, virksomheder og kommuner så vidt muligt oplever os som én offentlig myndighed. Vi skal give entydige meldinger, og samtidig skal vi undgå at forstyrre unødigt ved at rende folk på dørene med nøjagtig de samme informationer, siger Preben T. Pedersen, projektleder på Vejdirektoratets udbygning af Køge Bugt Motorvejen.

De to myndigheder vil også samarbejde om meldinger til trafikanterne, når anlægsarbejdet – bl.a. ved broer – kræver, at veje midlertidigt lukkes, eller når der er indskrænkninger af kørespor på motorvejen og andre trafikomlægninger.

pm

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.