Byens Telt har intet med Thors Bodega at gøre
Kære Inge Sigaard
Hvor er vi – Thors Venner - glade for at Byens Telt var i avisen igen i sidste uge. Det er jo altid dejligt med omtale, men hvor er vi er kede af når vi læser dit læserbrev som du har skrevet omkring vores folder, at der tydeligvis er forekommet nogle misforståelse, hvor vi ikke har været gode nok til at forklare os.
Vi – Thors Venner – vil ikke deltage i en diskussion i avisen om hvordan man profilerer Thorsager By. Det vil vi gerne et andet sted, f.eks. ved et borgermøde eller andet, og måske kunne dette ske i Byens Telt. Føler du for dette, er du velkommen til, at arrangere et sådan møde ved at kontakte vores arrangement ansvarlig. Du kan se mere på vores hjemmeside www.thorsbodega.dk
Men for at få misforståelser ud af verden, er vi nød til at forklare.
Vi – Thors Venner – mener bestemt, at alle Thorsager Bys foreninger gør det godt på hver deres måde, og det er bestemt heller ikke for at gøre dem kunsten efter for blot, at tilføje noget mere til byen eller at tage ”brødet” fra dem. Vi er af den fulde overbevisning om, at der er plads til os alle, og vi med vores virke blot er med til at fremme og tiltrække byens borgere såvel som kommende tilflyttere ved, at dække hele året med hver vores forskelligartede arrangementer.
Byens Telt er kommet op at stå ved støtte fra LAG, og fra lokale sponsorer. Det er selskabet L/J Thors ApS, som ejer Byens Telt. Det var en forudsætning for, at få støtte af LAG, hvor kravet er en momsregistrering. Foreningen Thors Venner er ikke momsregistreret, og derfor søgte og købte selskabet L/J Thors ApS, Byens Telt. Men selv driften og det fulde ansvar for alle arrangementer i Byens Telt står foreningen Thors Venner for.
Byens Telt har derfor intet med Thors Bodega at gøre, som du nævner i dit brev. Vi er derfor usikre om du mener, at det er Thors Bodega eller Thors Venner, der gør for meget for byen.
Foreningen Thors Venner består af en bestyrelse med 5 medlemmer og en masse frivillige hænder. Formålet med foreningen Thors Venner er blandt andet at fremme sammenholdet i og omkring Thorsager, og dette sker blandet andet med Byens Telt. Vi arbejder også i tæt samarbejde med byens øvrige foreninger. Senest var Thorsager Familiedag som er blevet afholdt. Til information er det en styringsgruppe nedsat af repræsentanter fra flere af byens foreninger som står bag netop denne familiedag, og ikke alene Thorsager Distriktsrådet.
De omkring 25 forskellige arrangementer som vil blive afholdt i Byens Telt frem til september, vil være af forskellig art, for netop at ramme alle borgere i og omkring Thorsager By. Her vil være dans, musik, strikkefestival, og foredrag med blandt andet Vilfred Friborg Hansen og skuespiller Lars Lohmann. Endvidere vil der være børneunderholdning for vores kære børn. Alt dette gør vi i sommermånederne, hvor de øvrige foreninger ikke afholder noget af større karakter. Vi føler derfor ikke at vi træder nogen over tæerne eller tager noget fra nogen.
Vi - i Thors Venner - er oprigtig glade for den store opbakning, der allerede har været omkring Byens Telt. Ved vores åbning var der omkring 150 personer, og til den traditionelle Sankt Hans fest var der omkring 300 mennesker mødt op. Nyligt opstartet, og allerede en succes, er vores Zumba hold som køre hver onsdag hele sommeren. Til lørdagens arrangement, en pigeaften var der tilmeldt omkring 50 glade piger.
Ingen af disse nævnte arrangementer eller kommende arrangementer kan afstedkomme uden frivillige hjælpere, og de er der, og det er vi rigtige glade for. Ligesom vi er glade og taknemlige for byens opbakning.
Hvorledes man tiltrække flere borgere til Thorsager kan man altid diskutere, og det vil også ske, idet Skolebestyrelsen fra Thorsager Skole har indkaldt alle lokale foreninger til møde omkring netop dette emne i september, og det må anses for at være et udtryk for at man ønsker at få flere børnefamilier til byen. Vi i Thors Venner vil gøre vores til at fremme byen, og den eksistens for, at tiltrække flere.
Vi er fuldstændig enige om, at de øvrige foreninger i Thorsager gør et stort stykke arbejde for byen, og sammen gør vi meget for Thorsager.
Vi håber hermed at eventuelle misforståelser for hvem vi er som står bag Byens Telt, vores virke og hensigt er tilendebragt. Vi vil fortsat betragte Byens Telt som en succes, idet vores succeskriterium og forventninger allerede er indfriet og forventer faktisk at det fortsætter sådan sommeren igennem.
Vi håber at et af vores arrangementer har din interesse, så vi i den forbindelse kunne hilse på hinanden.