El- og vvs-installatører nyder stor tillid blandt de danske forbrugere
De danske forbrugere er yderst tilfredse med det el- og vvs-arbejde, der bliver udført i deres hjem. Forbrugerstyrelsens Forbrugerredegørelse for 2011 viser, at de danske el- og vvs-installatører i høj grad formår at leve op til forbrugernes forventninger. Derfor nyder el- og vvs-installatørerne stor tillid blandt de danske forbrugere og ligger i top sammenlignet med de øvrige erhverv i bygge- og anlægsbranchen.
Igen i år ligger elarbejde således i top ti på forbrugerindekset, mens vvs-arbejde følger lige efter. På en skala fra 0 til 10 ligger el-arbejde på 7,52, når frobrugerne skal vurdere, i hvor høj grad de har tillid til, at arbejdet lever op til deres forventninger. For vvs-arbejde er tallet 7.05. Dermed ligger både elektri-kerarbejde og vvs-arbejde over gennemsnittet for den samlede bygge- og an-lægsbranche på 6,22 samt over gennemsnittet for alle brancher i det samlede indeks på 7.01.
- Det er stor kredit til både el- og vvs-installatørerne, at de danske forbrugere år efter år giver udtryk for, at de er tilfredse med det el- og vvs-arbejde, de har fået udført. Det viser, at el- og vvs-installatørerne hver dag yder et stykke ar-bejde af høj kvalitet ude hos de danske forbrugere. Det skal vi fortsætte med, siger adm. direktør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Niels Jørgen Han-sen og fortsætter:
- Undersøgelsen viser også, at vi i installationsbranchen har et godt omdøm-me, ikke mindst set i forhold til de øvrige erhverv i bygge- og anlægsbranchen. Det skal vi være stolte af og værne om. Her spiller autorisationen en væsentlig rolle. Som forbruger kan man være tryg ved, at el- og vvs-arbejdet er sikker-hedsmæssigt forsvarligt og af høj kvalitet, hvis man vælger en autoriseret in-stallatør.