Vælgermøde nede på jorden
Valgkampen har udviklet sig til et højere skoleridt ud i økonomi. Det vil FOA gøre noget ved
"Jeg savner i den grad at få diskussionen ned på jorden, så mine medlemmer kan se sig selv i alt det her," siger lokalformanden for FOA, Inge-Lise Christensen
Der er da også en vis grad af oprør i det vælgermøde, FOA har tilrettelagt 8. september i Inside i Hammel.
Vælgernes møde
Planen er, at det skal være vælgernes møde og ikke folketingskandidaternes. I stedet for den sædvanlige indledende runde, hvor hver kandidat gør rede for sin partipolitik, åbner Inge-Lise Christensen mødet med et par konkrete eksempler på, hvordan lovgivningen berører hr. og fru Jensen.
Yderligere holdes debatten på sporet ved hjælp af væsentlige stikord som sundhed, vores børn, omsorg og den offentlige sektor