Valgmøde med Favrskov-spidserne
Som for fire år siden holdes der valgmøde på Frijsenborg Efterskole i anledning af valget. Mange af kredsens spidskandidater møder op
Når der tirsdag 13. september kl. 19 blændes op for et af de få valgmøde i Hammel-området, så er der adgang for alle.
Efterskolens elever vil sørge for, at vi får en god debat med kvalificerede spørgsmål, hertil kaffe, te og kage – samt en bemærkelsesværdig god stemning!
I panelet vil være mange kendte navne:
Karen Jespersen, V, Niels-Christian Selchau Mark, C, Iben Sønderup, A, Michael Tersbøl, F, Kim Christensen, O, Ole Birk Olesen, I, Per Clausen, Ø og Allan Axelsen, K. Den radikale deltager er endnu ikke fundet i skrivende stund.