Prioriter Syddjurs fremfor Norddjurs!
Konservativ politik bliver minimalistisk, hvis det står til Nicolaj Bang.
Den konservative Nicolaj Bang mener, "at der mangler visioner for Djursland. De lokale politikere må frem på banen."
Selv har landsformanden for de konservative studerende mere noget, han ikke vil gøre for Djursland end egentlige visioner.
"Det må være de lokale kræfter, der har indsigten." Der er nemlig allerede iværksat store anlægsprojekter til Djursland, der sandsynligvis vil blive realiseret indenfor få år.
Fart på Syddjurs' erhverv
Ifølge Nicolaj Bang "skal der skabes bedre forhold for erhvervslivet. En motorvej helt til Grenaa vil være et skridt på vejen, men der skal også skabes gode forhold for de arbejdende på Djursland. Bedre institutioner og skoler vil tiltrække de unge børnefamilier, der samtidige er attraktive for erhvervslivet. Det vil sætte gang i erhvervsudviklingen i hovedsaglig Syddjurs Kommune."
Nicolaj Bang følger op med, hvad han ikke vil: "Jeg går derimod ikke ind for lavere skat i landområderne eller at flytte statslige institutioner til udkantsdanmark, eller holde gang i behandlingen på Grenaa Sygehus."
Stagnation på Norddjurs?
Nicolaj Bang erkender blank, at denne satsning på enkelte områder, også vil skabe nogle tabere.
Her er Norddjurs hårdt ramt. "Men ikke alle byer kan være centrum. Der burde satses på en by som Auning, der har en rivende erhvervsudvikling. Mens en by som Kolind halter bagud i øjeblikket."
Håbet er så, at væksten får de svagere byer med sig på sigt.