Tirstrup Hallen har ventet og ventet

Langt om længe kan Tirstrup Hallens fondsbestyrelse gøre klar til at få udskiftet taget på den 33 år gamle hal, hvor regnvand er et problem

Artiklens øverste billede
Formand Jan Dyreborg (tv) og næstformand Henrik Rasmussen med presenning over hovedet - den beskytter for det regnvand, der kommer ned gennem taget, der er hullet som en si - glæder sig over at kommunegarantien langt om længe er i hus, men undrer sig også over kommunens langsommelighed.

Det pisser ned med regndråber på halgulvet i Tirstrup Hallen, når det udenfor står ned i stænger.

Halbestyrelse og halinspektør har måttet ty til Storm P-agtige løsninger i form af ophængte presenninger i loftet for at beskytte det sårbare halvgulv mest muligt.

“Sådan har det stået på i mere end et år,” fortæller Jan Dyreborg, formand for bestyrelsen.
I over et år har Tirstrup Hallen jævnligt rendt Syddjurs Kommune på dørene for at få sat skub i en tiltrængt renovering og forsøgt at få lokale politikere i tale, ifølge Dyreborg og næstformand Henrik Rasmussen, men uden held.

Tirstrup Hallen har for længe siden fået lavet et overslag på, hvad en udskiftning af taget vil koste, og ansøgt kommunen om en kommunegaranti på 2.8 mio. kroner for et lån af den størrelse til energirenovering.

Det har bare trukket så meget ud med at få truffet en politisk beslutning, at Jan Dyreborg og Henrik Rasmussen har revet håret af i totter i bare frustration.

“Vi har ikke kunnet foretage os noget, fordi banker og realkreditinstitutter ikke ville snakke med os, før vi stod med en kommunegaranti i hånden,” siger Henrik Rasmussen.

Ikke det bedste tidspunkt

Kommunegarantien bliver langt om længe bevilget på det kommende byrådsmøde senere i august uden svinkeærinder.

“Jeg kan ikke svare præcist på, hvorfor der er gået så lang tid, men en politisk proces tager jo den tid, den tager,” siger PUK-udvalgsformand Jesper Mathiesen (S).

For Tirstrup Hallen betyder langsommeligheden, at der nu skal et arbejde i gang, som for det første kan have undergået prisændringer, siden entreprenøren afleverede sit første prisoverslag.

Desuden er det ikke ligefrem den bedste tid at begynde et større anlægsarbejde i en idrætshal, hvor lokale idrætsudøvere og Tirstrup Efterskole har booket timer i tillid til, at de kan anvende Tirstrup Hallen som lovet.

“Det er godt, at det langt om længe ser ud til, at vi får bevilget en kommunegaranti, som kommunen i øvrigt skal give os, men det er ikke det smarteste tidspunkt at udskifte taget på,” siger Henrik Rasmussen.
 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.