Kronprinsparret tager på togt
Flere jyske byer kan glæde sig til besøg af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i den kommende tid
Dronning Margrethe og prins Henrik kan endnu engang se frem til sommerferie i de dejlige omgivelser på Château de Cayx. Imens er kronprins Frederik regent i Danmark, og det er en tid, som kronprinsen sammen med kronprinsesse Mary blandt andet bruger til at komme rundt og besøge flere danske byer på togt med Kongeskibet Dannebrog.
Fredag 12. august:
Kronprins Frederik er regent fra 9.-31. august.
Kronprins Frederik deltager i Dragestævne i Hornbæk fra 12.-14. august.
Onsdag 17. august:
Prinsesse Benedikte overværer som protektor for Dansk Ride Forbund europamesterskaberne i dressur i Rotterdam fra 17.-21. august.
Fredag 19. august:
Kronprinsesse Mary åbner Garden Living Fair 2011 i Frederiksborg Slotshave i Hillerød.
Mandag 22. august:
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary drager på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog fra 22.-26. august.
10: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til Gl. Pier, Skagen Havn med Kongeskibet Dannebrog og aflægger officielt besøg i Skagen.
18.30: Dronning Margrethe og prins Henrik er værter ved sommerkoncert med Prinsens Musikkorps i parken på Château de Cayx, Frankrig.
19.30: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary afholder reception på Kongeskibet Dannebrog ved Gl. Pier, Skagen Havn.
Tirsdag 23. august:
10: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til Hanstholm Havn med Kongeskibet Dannebrog og aflægger officielt besøg i Hanstholm.
19.30: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary afholder reception på Kongeskibet Dannebrog.
Onsdag 24. august:
15: Prins Joachim åbner som protektor for CARE Danmark fotoudstillingen "100 steder at huske" ved Vidåslusen i Højer.
Torsdag 25. august:
10: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankommer til Hirtshals Havn med Kongeskibet Dannebrog og aflægger officielt besøg.
19.30: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary afholder reception på Kongeskibet Dannebrog.