Samlet region står bag Aarhus 2017

Alle 19 kommuner i Region Midtjylland støtter nu Aarhus' kandidatur til europæisk kulturby 2017. Regionen og kommunerne giver samlet 200 mio.kr.

Artiklens øverste billede

Aarhus Kommune kan nu midt i festuge og budgetforhandlinger glæde sig over, at samtlige kommuner i Region Midtjylland økonomisk bakker op om Aarhus' bestræbelser på at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Gennem de seneste to måneder har spørgsmålet været til debat i samtlige byråd i Region Midtjylland og med Hedensted Kommunes beslutning tirsdag om at bidrage med godt 1,5 mio. kr., er det således alle 19 kommuner, der støtter kulturby-projektet.

Fra Thyborøn til Aarhus

En udmelding der understreger, at kandidaturet ikke bare er et Aarhus-projekt, men involverer hele regionen, mener kulturrådmand Marc Perera Christensen (C).

"Det er rigtig dejligt, at alle kommuner nu er med. Det har været vores ambition fra starten at have hele regionen bag os, for det giver en meget stærkere ansøgning," siger Marc Perera Christensen.

Også regionsrådformanden i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), der har været engageret i forberedelsen af projektet siden januar 2009, ser store muligheder for hele regionen.

"Jeg er rigtig glad for, at alle bakker op og tror på gevinsterne ved at være en del af Aarhus 2017. Det er et gigantisk samarbejdsprojekt, og udsigten til det har allerede sat noget i gang ude i kommunerne. Det er, som om flere tør tænke lidt større og lidt vildere," siger Bent Hansen, og henviser til nye kulturprojekter som North Sea Living i Thyborøn og Havets Hus i Grenaa.

Ikke økonomiens skyld

Et enigt regionsråd sagde for en uge siden ja til at støtte kandidaturet med op mod 55 mio.kr.

Aarhus Byråd lægger 100 mio.kr. i kassen og med støtte fra staten, EU, fonde og sponsorater bliver det samlede budget for Aarhus 2017 på omkring en halv milliard i perioden 2013-18.

Dermed bliver det ikke økonomien, som sætter en stopper for Aarhus' europæiske ambitioner.

"Nej, vi er i mål med de 200 mio. kr., og vi har en begrundet mistanke om, at staten fordobler det beløb, som de har gjort det til lignende projekter. Nu er vores største udfordring, at vi har en stærk konkurrent i Sønderborg, som også lægger sig i selen for at få titlen. Men vi skal slå på vores mangfoldighed og brede regionale profil," siger rådmanden.

Pengene kommer med titlen

Bidragene til Aarhus 2017 er betinget af, at Aarhus rent faktisk løber med titlen som Kulturhovedstad 2017.

Udover Aarhus har Sønderborg meldt sig som officiel kandidat til titlen. På facebooksiden ?Aarhus som hovedstad i 2017? er der mulighed for at følge med i processen og blande sig i debatten. Den endelige vinderby bliver udpeget i september 2012.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.