Kronprinsesse Mary dropper Aarhus til fordel for Afrika
Tager til Afrikas Horn for at sætte fokus på sultkatastrofen
I tre dage tager kronprinsesse Mary til Afrika med udviklingsminister Søren Pind for at besøge de tørkeramte områder på Afrikas Horn, hvor mange tusinde mennesker lige nu sulter og tørster.
Besøget ligger allerede fra 26. til 28. august og er kommet så hurtigt i stand, at kronprinsesse Mary er nødt til at aflyse sin deltagelse i åbningen af Aarhus Festuge, som hun ellers havde planlagt at være med til sammen med kronprins Frederik.
Det oplyser Hoffet i en pressemeddelelse.