Per Dalgaard deltager ikke i plakat-show
DF'eren fra Ryomgård tror ikke på, det har nogensomhelst effekt i forhold til vælgerne, at hans kontrafej hænger i hver anden lygtepæl
Nuværende folketingsmedlem Per Dalgaard, Ryomgård, vil ikke være plakatsøjle i denne valgkamp.
Folketingskandidaten, der opstiller i Aarhus Nord Kredsen, tror ikke på, at plakater i det åbne rum har nogen effekt, når vælgerne skal sætte deres kryds.
"Jeg tror ikke på effekten af valgplakater. De er mange, hænger hen over hinanden og ser ikke særlig pæne ud," siger Dalgaard.
"Samtidig forskønner de bestemt ikke gader og stræder, specielt ikke når regnen har haft fat i dem."
Miljørigtig beslutning
Per Dalgaard har blot sin mobile stander med, mår han er ude for at dele flyers ud.
"Det er en miljømæssig god beslutning, synes jeg, fordi min beslutning kan spare en del skov."