Med mulden og stenbroen i rygsækken

Socialdemokraternes Folketingskandidat i Favrskov Kredsen, Iben Sønderup, er kreativ med mad, sang og malerier, men også en sprognørd

Artiklens øverste billede
Iben Sønderup er overbevist om, at hun kommer i Folketinget 15. september. 3.300 stemmer sidste gang, som var hendes første gang. Omkring 4.000 skulle kunne give en taburet.

Navnet er Iben Sønderup. Adressen er Langå. For anden gang stiller hun op for Socialdemokraterne i Favrskov. Endda med en chance for at komme ind. 5-600 stemmer mere end sidste gang, så skulle en taburet være inden for rækkevidde.

Fra dør til dør

Vi kiggede Iben Sønderup over skulderen en kold eftermiddag i Hammel. Der skulle deles brochurer ud. Afsætningen var det så som så med, men nogle ville gerne snakke. Og nogle stillede endda kritiske spørgsmål:
"Kald det bare en gammeldags måde at føre valgkamp på, men det er jo også kun ét element. Jeg er også til møder, på mail og på facebook," siger Iben, der er klar over, at gadeoptræden ikke kan konkurrere med det at stemme dørklokker: "Første gang følte jeg mig lidt som Jehovas Vidner, men når man står på trappen er folk på hjemmebane, og mere end 90 % er positive over for besøgene, selv om de ikke altid er enige i mine synspunkter," lyder det fra kandidaten, der godt er klar over, at partispidserne på tv betyder meget for valget. "Jeg kan fortælle om mine mærkesager og håbe på, at folk får tillid til mig som deres lokale kandidat."

I valgkampen er Iben Sønderup glad for hjælpen fra ikke mindst DSU-erne. Bl.a. Kristine Jørgensen, der er student, men som arbejder i Hadsten i øjeblikket: "Jeg har været med i DSU et par år, og jeg kender Iben. Det er lige så meget for hende, som for partiet, jeg kæmper. Jeg tror, at det ikke er samme prioritering, alle socialdemokrater har. Derfor er det godt med kandidater, der har noget lokalt med i bagagen," siger Kristine.

Passer sit arbejde

Valgkampen bliver passet ind i Ibens arbejde som gymnasielærer. Der skrives læserbreve, holdes valgmøder, opdateres hjemmeside og facebook. Der mødes vælgere en morgen på togstationen. Nå ja: Og sammen med byrådsmedlem Dan Jensen også en tur på Hammel Hestemarked, hvor de to laver musikalske indslag begge dage kl. 14.30. Iben har tidligere sunget i kor i Røgen og i et rockband.

Iben Sønderup og Kristine Jørgensen på eftermiddagsturné i Hammel. Ikke alle vil modtage Ibens personlige brochure, men der kommer da alligevel nogle gode snakker ud af mødet med vælgerne. "Jeg kan fortælle om mine mærkesager og håbe på, at folk får tillid til mig som deres lokale kandidat." Iben Sønderup "Spanierne er meget åbne og lettere at falde i snak med end mange danskere," Iben Sønderup

Muld, stenbro og cowboy

Hvem er hun så? Faderen kommer fra stenbroen. Moderen fra Jebjerg: "Med disse modsætninger som baggrund føler jeg, at jeg kan kommunikere med mange forskellige," lyder det fra hende, der er lidt stolt over at kunne meddele, at hendes morfar var cowboy i Amerika.


42 år, tre børn, en mand, der er socialpædagog. Og medlem af SID i 10 år. I 90-erne arbejde Iben nemlig som ufaglært i mange forskellige jobs. Pædagogmedhjælper og piccoline eksempelvis. I 1998 på universitet. Det er blevet til en cand. mag.-uddannelse i spansk og dansk og en ansættelse som gymnasielærer. "Spansk, fordi det er et lækkert sprog, og fordi jeg er en sprognørd." Det blev til et halvt år i Spanien med familien: "Spanierne er meget åbne og lettere at falde i snak med end mange danskere," fortæller Iben, der bliver helt varm om hjertet, når hun nu kommer tilbage og møder fagforeningsfolkene igen.

Farverig og global

På det nær-personlige plan er Iben til global mad, som hun er god til at lave: Asiatisk wok, chili con carne, musaka og supper. Økologisk uden at være fanatisk, men ikke et havemenneske. Synger gerne, men maler også, når der er ro til det. Små-abstrakt. Og med mange farver.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.