Helsingørs erhvervsliv skraber bunden

Borgmesteren sætter nye initiativer i gang

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Erhvervslivet i Helsingør Kommune har det skidt, og borgmesteren vil se fremskridt.

Erhvervslivet i Helsingør er ikke noget at råbe hurra for. Det viser undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima, som Dansk Industri netop har offentliggjort.

Her bliver Helsingør kommune placeret som nummer 95 ud af i alt 96 danske kommuner, når man kigger på, hvor godt erhvervsklimaet er i kommunen.

Helsingør Kommunes borgmester Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre er ærgerlig over placeringen.

- Det er da rigtig skuffende, at vi ligger i bunden af listen. Vi var også dårligt placeret sidste år, men vi har forsøgt at forbedre vilkårene for erhvervslivet, så jeg må indrømme, vi havde forventet en bedre placering, siger borgmester Johannes Hecht-Nielsen i et interview med Lokalavisen.dk.

- Men jeg må konstatere, at det tager tid at ændre et dårligt image, tilføjer han.

Borgmesteren er sikker på, at Helsingør aldrig kommer til at ligge i top som erhvervskommune:

- Vi har arealer til en stor udbygning af erhverv, og vi har heller ikke en erhvervsprofil, som for eksempel Billund har, siger han. Alligevel vil borgmesteren forsøge at gøre noget ved erhvervslivets forhold og image i den nordsjællandske by.

- Vi har et helt nyt tilbud klar, som vi kalder One Stop Service. Det går ud på, at nystartede virksomheder kan henvende sig hertil, hvor de kan få svar på alt fra skatteforhold til lokaler og netværk. De skal med andre ord kun henvende sig ét sted, for at få alle svar, siger han.

Desuden vil kommunen gøre mere ved uddannelsesniveauet i byen.

- Vi er jo en gammel skibsværft-by, hvor uddannelsesniveauet altid har været lavt. Vi har stadig mange ufaglærte, så nu vil vi forsøge at gøre noget ved det. Det gør vi blandt andet ved at tage fat helt ned i folkeskolen samt på ungdomsuddannelserne, hvor vi helt enkelt skal have flere af de unge igennem.

Borgmesteren håber på, at Helsingør ligger på midten af listen allerede næste år.

- Vi skal i hvert fald gerne være gået 15-20 skridt frem. For det er vigtigt, at vi kan se en udvikling i den rigtige retning, siger Johannes Hecht-Nielsen og peger på et andet tiltag, han vil følge tæt:

- Vækst & Viden er et partnerskab mellem DI, kommunen og forskellige kultur- og turismeforeninger. Her har vi netop fået ny direktør og ny formand, og vi ser frem til, at de kan være med til at få sat skub i nogle tiltag, der fremmer erhvervslivet, siger han.

Læs også Dansk Industris kommentar til Helsingør Kommunes dårlige placering.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.