Nye arter kan forlænge dit liv

Forskere mener at have fået styr på, hvor mange arter der bor på Jorden. Mange er stadig ukendte og kan måske gøre Jorden til et bedre sted for mennesker, fortæller forsker

Artiklens øverste billede
Nye dyrearter - fx ukendte flagermus - kan være med til at forlænge vores liv. Foto: Mostphotos.com.

Vores samfund kan måske blive et bedre sted at leve, efter forskere fra Census of Marine Life har gjort en ny opdagelse.

Forskerne har netop offentliggjort, at der er 8,7 millioner plus/minus 1,3 million arter på Jorden i dag. Resultatet er kommet i hus ved hjælp af en gennemgående analyse af registre over 1,2 million kendte arter.

Undersøgelsen, der ikke inkluderer bakterier, er netop offentliggjort i det prestigefyldte online-tidsskrift PLoS Biology.

Læs også på Videnskab.dk: Åhhh, hvor er den nuttet...Hvorfor er dyreunger så søde?

Resultatet er en drastisk indsnævring af tidligere estimater, som har været på alt fra 3 millioner arter til 100 millioner. Det mest bemærkelsesværdige ved studiet er dog, at vi stadig mangler at finde og dokumentere 86 procent af alle levende arter.

»Det er interessant, at vi nu har et overblik over, hvor mange arter der lever på Jorden. Resultatet betyder, at der er mange tusinde arter, som vi stadig mangler at opdage, og som kan have stor betydning for økosystemet. Desuden rummer de uopdagede arter muligheden for at finde organismer, der kan gavne hele menneskeheden,« kommenterer professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua på resultaterne.

Læs også på Videnskab.dk: Danskere skal kortlægge arternes udvikling

Det vil overraske meget, hvis vi i fremtiden finder uopdagede elefanter og hvaler. Det er primært små arter som f.eks. insekter, som biologerne skal på jagt efter, hvis de vil have opkaldt et dyr efter sig. Alligevel er der stadig mulighed for, at vi finder små pattedyr i musestørrelse og fisk på størrelse med makreller, når vi får kigget godt efter.

Det er ikke bare for at tilfredsstille vores egen nysgerrighed og for at opretholde økosystemet, at vi har interesse i at kortlægge de manglende arter. Der er stor mulighed for, at nogle af de uopdagede arter kan have en meget gavnlig effekt på vores samfund.

Læs også på Videnskab.dk: Gigantiske edderkoppe-spind opdaget på Madagaskar

F.eks. har man igennem tiderne fundet penicillin i sæksvampe, som stadig mangler at få kortlagt ca. en halv million slægtninge, der muligvis også indeholder lige så vigtige medicinske opdagelser. Man har krydset en vild ris med almindelig ris og øget udbyttet med 30 procent, hvilket har gjort at langt færre mennesker sulter i dag, end det ellers ville være tilfældet.

»Der er muligheder i de uopdagede arter. Måske kan vi finde noget, der kan forlænge vores liv med 5 til 10 år. Vi kan muligvis finde noget, der kan nedbryde affaldsmaterialer til gavn for miljøet. Vi kan finde medicin og måske alger, der kan producere store mængder af organisk brændstof,« afslutter Brian MacKenzie.

Hvem ved hvad der ligger af gavnlige effekter i de uopdagede arter?

Læs hele artiklen på Videnskab.dk

Andre artikler på Videnskab.dk:
1060 arter fundet på Ny Guinea

De arktiske dyr dør af varme

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.