Friheds-kæmperen Jesus

Ser man nøgternt på de bibelske overleveringer om Jesus' offentlige virke, tegner der sig et billede af en mand, som blev henrettet af den romerske besættelsesmagt, fordi han ville gøre oprør.

Jesus angreb ikke romerne i landet. Han angreb sine landsmænd, der samarbejde med romerne.

På søndag hører vi i landets kirker om, hvordan Jesus kom i Jerusalems tempel og jagede handelsfolk og vekselerere ud af tempelområdet, hvor de handlede med offerdyr og vekslede penge til tempelskattens jødiske valuta.

Jesus forkyndte, at der ikke ville være sten på sten tilbage af templet i Jerusalem, fordi tempelpræsterne samarbejdede med romerne. Han beskyldte præsterne for at røve og udbytte den jødiske befolkning. De havde gjort templet til en "røverkule".

Jesus opfordrede jøderne til at handle med hinanden i naturalier. Han bad dem holde sig fra den romerske valuta. "Giv kejseren, hvad kejserens er!" Giv ham hans egen valuta, brug den ikke.

Jesus opsøgte folk, der samarbejdede med jøderne. For eksempel de jødiske toldere for at få dem til at opgive deres forehavende og følge ham.

Jesus var overbevist om, at de jødiske ledere havde overtrådt den aftale, som folket havde med Gud. De jødiske ledere havde misligholdt forfædrenes pagt med Gud. Straffen var ifølge Sinajpagten, at de skulle miste eller ofre deres sønner.

Jesus valgte at tage straffen på sig. Han blev henrettet på tempelpræsternes initiativ som hele folkets søn. Han valgte at tage straffen for de ledende fædres ulydighed for derved at indstifte en ny pagt med Gud.

Den nye pagt siger, at Guds vilje skrives i menneskers hjerter – ikke i bøger. At livet drejer sig om tro, håb og kærlighed, om at elske frem for alt andet. For Jesus var kærlighed det samme som tilgivelse. Det sværeste af alt på denne jord.