Så er de første valgplakater i masterne
Venstre var efter eget udsagn hurtigst ude med valgplakaterne i Hillerød
Knap var valget udskrevet, før partiernes bagland fik travlt med at få de allerbedste pladser i Hillerøds lygtepæle.
En times tid efter klokken 11, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valget, var de første plakater på plads i masterne.
Her er det Ole Stark og John Dollerup fra Venstre, som er ude at kapre pladserne i masterne på Herredsvejen.
"Det er meget vigtigt at få nogle gode pladser her, for her kører det halve af Hillerød forbi flere gange om dagen," sagde John Dollerup.
Sammen med de mange andre, som hjælper de lokale folketingskandidater, skulle de hænge omkring 1000 plakater op i hele Nordsjælland.
Her på Herredsvejen var det Klaus Markussen og Lars Løkke Rasmussen, som var portræteret på plakaterne.
Læs mere om valget HER (åbner i nyt vindue)
Læs meget mere om de lokale kandidater på Lokalavisens valgsite på www.hip.dk/valg