DEBAT Velfærd eller Luksusfælden

I nær fremtid skal vi alle til stemmeurnerne, hvor begge sider af Folketinget går til valg på en plan om Danmarks fremtid: Blå blok og Konservative vil sætte en bremse på de offentlige udgifter.

Omvendt vil rød blok fortsætte med at øge de offentlige udgifter. Denne udvikling skal finansieres ved blandt andet flere skatter. Bekymrende er det dog, at økonomiske fagfolk har stillet store spørgsmål ved det holdbare i både rød og blå plan. De efterlyser mod til endnu større reformer. En vinkel jeg er enig i.

»Because I deserve it!« ? fordi jeg fortjener det ? er sloganet for et velkendt kosmetikfirma.

Men det kunne passende anvendes som slogan for den danske velfærdsstat, hvor mange mener, at velfærdsydelser er noget vi har fortjent. Det betyder, at hvis nogen fjerner eller reducerer velfærdsydelserne, så udsætter man folk for en principiel uret.

Denne holdning er vi nødt til at gøre op med. Velfærd er blevet noget, der skal overleve for enhver pris, selv når samfundet som helhed tager skade. Derfor synes det også så svært at rulle en eneste velfærdsydelse tilbage, når først den er realiseret, og derfor er det så svært at lave hårde prioriteringer i velfærdsstaten. Men hele tanken om at have ret til- og have fortjent velfærd, skylder os at svare på to spørgsmål. Hvem er det, vi har gjort os fortjent i forhold til?

Og hvorfor er det lige, vi har gjort os fortjent? Begge spørgsmål er værd at tænke en ekstra gang over. Her er det interessant at drage en parallel til TV3-programmet Luksusfælden. Programmets primære pædagogiske øvelse er at få deltagerne til at indse, at deres økonomi er uholdbar.

Dermed skabes en afklaret krisebevidsthed, som efterfølgende danner grundlag for en rekonstruktion af deltagernes økonomiske prioriteringer og vaner. Jeg kunne godt ønske mig en specialudgave af programmet, hvor vi på samme vis blev konfronteret med statens budget.

Her kan værten så passende fortælle os seere, at det er helt uansvarligt at have et månedligt underskud i milliardstørrelsen og at der var behov for skarpe velfærdsprioriteringer fremover. At gælden skal betales, før der kan nydes, er et af programmets kernebudskaber.

Og underskudsfinansiering af velfærdsudgifter er dybest set et glorificeret forbrugslån. Måske kunne en sådan øjenåbner få os til at erkende problemets alvor.

Konservative er ikke bange for at anerkende problemets alvor og jeg opfordrer derfor alle til at sætte sig ned og se Luksusfælden inden krydset skal sættes. Så vil man erkende at øget gældssætning og øgede udgifter ikke løser problemerne. Det har vi erkendt i Konservative og vi har derfor modet til reformer; også selvom det her og nu gør ondt!