Wammen ude i pr-stunt

TIdligere borgmester Nicolai Wammen (S) burde enten have givet afkald på hele sit eftervederlag eller beholdt det hele, mener Venstres Bünyamin Simsek

Artiklens øverste billede

Borgmester Nicolai Wammen (S) sætter sig imellem to stole med sit pr-stunt om at give afkald på en del af sit eftervederlag.

Det mener Bünyamin Simsek (V), der er Venstres politiske ordfører, men i denne sag udtaler sig på egne vegne, da han ikke har haft lejlighed til at diskutere sagen med sin byrådsgruppe.
Nicolai Wammen ret til et eftervederlag på godt 600.000 kr., svarende til ni måneders løn, selv om han selv har opsagt sin stilling.

Ca. 400.000 kr. - svarende til seks måneders løn - udbetales straks. Det beløb beholder Nicolai Wammen. Resten - i alt ca. 200.000 kr. - skulle udbetales i tre rater i oktober, november og december.

Det er dette beløb, som Nicolai Wammen har valgt at sige nej tak til, fordi han regner med på det tidspunkt at være blevet valgt til Folketinget og ikke ønsker dobbelthonorar.

Det må være enten-eller.

"Enten takker man nej til hele beløbet, fordi man synes, at lovgivningen er forkert, eller også siger man ja tak til det hele, fordi man er i sin gode ret til beløbet. Denne mellemløsning slører billedet," siger Bünyamin Simsek, der understreger, at han ville have fuld respekt for, hvis Nicolai Wammen valgte at beholde hele beløbet, fordi det er i overensstemmelse med de nuværende regler.

Han noterer sig, at Nicolai Wammen tidligere har modtaget dobbelthonorar uden at give afkald på et eftervederlag.

Da han i begyndelsen af 2006 fik sin første borgmesterlønning, fik han samtidig et eftervederlag fra Folketinget.

Wammen vil undgå kritik

"At han gjorde det modsatte, er med til at sløre billedet. Han er ikke helt så ren, som han forsøger at fremstille sig," siger Bünyamin Simsek, der kalder det er pr-stunt fra Wammens side.
"For mig ligner det et forsøg på at imødekomme en mulig kritik af, at han modtager eftervederlag, når han selv har valgt at gå," siger Bünyamin Simsek.


Nicolai Wammen afviser kritikken.

"Jeg har, selv om reglerne lægger op til, at jeg skal have tre måneders ekstra løn i oktober, november og december, truffet en beslutning om at sige nej tak til de ca. 200.000 kr., det ville give mig. Det kan jeg forstå, at Bünyamin Simsek er uenig i, men det lever jeg fint med," siger Nicolai Wammen.

Bünyamin Simsek stiller ligesom Nicolai Wammen op til det kommende folketingsvalg.
Her vil Venstremanden arbejde på at ændre reglerne, så eftervederlag ikke længere gives til folketingsmedlemmer, rådmænd eller borgmestre, der selv siger stop.

"Man skal ikke have et gyldent håndtryk, når det er en beslutning, man selv træffer. Ofte vil det være fordi, at man har fundet et andet job, og så er det ikke rimeligt, at samfundet skal betale for dobbelt løn," siger Bünyamin Simsek.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.