Josefine underviser i tre slags zumba i Hammel
Gymnasieelev har overtaget voksen zumbahold, underviser i Aqua Zumba og Zumbatonic
18-årige Josefine Fransen fra Hammel har altid en travl uge.
Til daglig går hun i 3. g på Favrskov Gymnasiums naturvidenskabelige linje.
Når lektierne er lagt fra sig, tager hun til Hammel, hvor der venter zumbaundervisning tre dage om ugen.
Vand og Zumba
Voksenholdet i InSide, der træner mandag og torsdag har hun netop overtaget fra veninden og det betyder 90 minutters undervisning to dage om ugen, og om torsdagen tager hun også lige børneholdet fra HGF, der får en gang Zumbatonic.
Hver tirsdag står den på Aqua Zumba i Hammel Svømmehal, så Josefine Fransen keder sig ikke.
"Jeg er vant til koregrafi, for jeg har været med i Flying Superkids siden jeg var otte år og samtidig syntes jeg også at zumba er helt vildt fedt," fortæller Josefine Fransen, der ovetog ansvaret for voksen zumbaholdet i InSide efter at hun har været instruktør et halvt års tid og fik taget uddannelsen som zumbainstruktør.
stopper ikke
Og står det til hende selv, så stopper hun ikke bare sådan med zumba.
"Det giver et boost og er livsgivende at undervise. Samtidig er det fedt at undervise og glæde andre mennesker."