Vidner til røveri efterlyses
Ved lukketid, søndag eftermiddag, blev Aldi i Højvangen i Skanderborg udsat for røveri.
Her truede en mand personalet med en sort revolver.
Manden beskrives som asiatisk af udseende, 165 til 170 centimeter høj og 20 til 25 år.
Han bar sort hættetrøje og sorte bukser.
Ved røveriet bar han solbriller og havde noget hvidt for ansigtet.
En bil ventede
Udenfor holdt en ældre blå eller lilla personbil, muligvis af mærket Obel og ventede på røveren.
I bilen sad en udenlandsk mand med en rød kasket.
Hvis du har set noget, der kan hjælpe med at opklare røveriet, kan du henvende dig på telefonnummer 114.
Det oplyser politiet i Skanderborg.