Lukas blev købt tilbage af sin “mor”

Vi bringer her den gribende beretning om en lykkelig genforening og en stor undskyldning

Artiklens øverste billede

Nathalie og Lukas er blevet genforenet efter flere års adskillelse, og Lokalavisen bringer her Lukas's beretning til sin "mor", Nathalie, efter at de begge havde deltaget i weekendens dressur- og springstævne i Rosenholm og Omegns Rideklub.

Kære mor
Jeg er tilbage på min elskede døgnfold, og kære mor, jeg vil gerne fortælle dig, hvor glad jeg er, fordi vi to er sammen igen. I flere år måtte vi undvære hinanden, fordi dine forældre var nødt til at sælge mig. Men jeg havde det ikke godt, og jeg savnede dig hele tiden. Nu har du købt mig tilbage, og vi har det begge godt igen.
Jeg er bare så glad, fordi du tog mig med til stævne i denne weekend. Jeg mødte nogle nye venner, både tobenede og firbenede. De var så flinke alle sammen, og jeg fik en luksusboks med halm og hø af - og udsigt til mange spændende ting igennem vinduet.
Lørdag skulle du og jeg starte i dressurklasserne LC1 og LC2 for heste. De var bare så store, mor. Sidste gang vi startede i stævne sammen, var de meget mindre i ponyklasserne.
Jeg skal nok vænne mig til det, men jeg blev meget træt, og vi nåede slet ikke tidligere tiders højder.
Jeg tilbragte natten i en dejlig, hyggelig boks omgivet af mine nye firbenede venner. Det fejlede intet.
Men det blev søndag, og jeg måtte ud af drømmeland og den trygge boks og tilbage til arbejdet. Vi skulle jo starte i springklasserne Showklasse hest 50 cm og LF hest Met. B0.
Jeg var bare så træt, for vi to er ikke vant til at starte i stævne. Det er mere en to år siden, vi sidst gjorde det, og selvom vi har trænet og trænet de sidste fire måneder efter vi kom sammen igen, har vi endnu ikke nået fortids gamle styrke.
Undskyld mor. Jeg ved, hvor meget du havde glædet dig, og jeg ved, at du blev ked af det. Men jeg ved også, at du elsker mig og forstår, at jeg bare blev så træt, at jeg slet ikke kunne løfte fødderne over de forhindringer, der ellers burde være barnemad for mig.
Det var hyggeligt, at vi gik på græs i stedet for at starte den anden klasse. De har bare noget rigtigt godt, højt og grønt græs i denne her rideklub.
Så kom Dorte for at køre dig og mig tilbage til Hjortshøj, og vi sagde pænt farvel og på gensyn til dem alle sammen.
Vi kommer jo tilbage igen, mor, og jeg lover dig, at det bliver meget bedre næste gang, når vi har arbejdet mere med det begge to.
Tak mor for glade dage og store oplevelser.

Din elskede pony, Lukas.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.