Ballonerne er landet i Hammel
Find ballonerne og få rabatter til Open By night i Hammel på fredag
Se 1000 balloner blive sendt til vejrs i Hammel, få lavet et ballondyr af ballonmanden og kom ind i byens butikker og få gode rabatter ved hjælp af ballonerne. Sådan lyder konceptet, når Hammel Handelssstandsforening på fredag holder Open By Night.
"Vi kan jo alle lide balloner, både børn og voksne, så hvorfor ikke holde et kanon ballon udsalg," fortæller Hammel Handelsstands direktør, Niels Ole Pedersen.
Ideen er ret simpel. Når du handler i byens butikker vil du overalt møde balloner i forskellige farver, vælger du en vare med ballon-tilbud, så får du mellem 20 og 50 procents rabat på de udvalgte varer.