Djurslands Tracey Chapman ta'r sydpå

Majbrit Thrane tog imod hjemme i forældrenes villa på Østre Fasanvej.

Hun kunne lige nå at klemme et interview ind, inden hun tog turen med bilen ned til Frankfurt, hvor hun er aupair hos en tysk familie.

Udover hendes mere kendte passion for kunst og musik, lurer der nemlig en beundring for Tyskland.

Så karrieren fortsætter måske i Berlin fremfor Glassalen i Kolind, hvor Majbrit Thrane spillede i forrige weekend.

En svær skoletid i Rønde

Majbrit Thrane havde det ikke nemt i sin barndom.

Hun blev mobbet i skolen og måtte i 7.klasse skifte skole. Der var nogle piger på den gamle skole, der konstant var efter hende.

De drillede hende med hendes tøjsmag. Hvorfor hun havde så meget fravær, og hvad de ellers kunne finde på.

De havde nok ikke forventet, at de få år senere skulle møde en selvsikker og afklaret 20-årig på scenen, når de selv skulle ud til bal.

Majbrit fortæller, "at jeg har fundet ud af, hvad jeg vil. Musikken og kunsten er min passion. Der er perioder, hvor musikken fylder det hele, og kort efter kan det være maleriet, som jeg bruger al min tid på."

Det var skiftet til Rønde Gymnasiums overbygning, der for alvor løftede Majbrit.

Her fik hun en ny start med nye veninder og klassekammerater.

Men det var nok tiden på 10.klasses Centret i Grenaa, der gav det sidste spark mod den kreative verden. Her fik hun også en pris fra skolen som den mest kreative. Det var især fagene Tysk, Billedkunst og Musik, hvor hun fra nu af hentede topkarakter i.

De andre fag var ikke lige lykken. "Jeg er ikke særlig dygtig bogligt i skolen. Alle mine omslag på bøgerne var overtegnede. Jeg fik endda skrevet en sang i en af timerne, så meget kedede jeg mig," husker Majbrit.

“Jeg finder mit eget rum”

Som femårig stod Majbrit i familiens rundkreds og sang 'Mariehønen evigglad'. Det med at stille sig op på en scene er ikke noget, der generer Majbrit voldsomt.

"Jeg finder ind til mit eget rum, hvor jeg kan lukke af. Så forestiller jeg mig, at jeg synger til dem, jeg holder af."

Inden Majbrit skal på scenen, så bruger hun noget tid på at fornemme publikums humør. Oftest stiller hun sig op blandt dem for at mærke stemningen. Skal der spilles nogle stille numre, eller skal der gås til den.

Repertoiret indeholder efterhånden 20 selvskrevne-numre, hvor nogle ikke spilles. Lidt afhængig af om mor kan lide dem.