Hjerteoperationsstue i verdensklasse på Gentofte Hospital

Patienter med uregelmæssig hjerterytme kan nu blive opereret med det mest moderne udstyr i Norden

Artiklens øverste billede
Formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, styrer den topmoderne robot til hjerteoperationer på Gentofte Hospital, mens overlæge Arne Johannesen forklarer, hvad der vises på skærmene.

Kortere ventetid for patienter, der lider af hurtig og uregelmæssig hjerterytme, og bedre arbejdsmiljø for personalet.

Det var det glade budskab fra regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), da hun torsdag i sidste uge indviede en helt nye og topmoderne operationsstue på Gentofte Hospitals hjerteafdeling.

Med den nye operationsstue udvides kapaciteten, så endnu flere patienter i Region Hovedstaden kan få en overbrændingsbehandling, som er den mest effektive behandling mod uregelmæssig hjerterytme.

Kapacitet udvides

Sidst år blev 700 patienter behandlet på regionens to hjertecentre - de 400 på Rigshospitalet og de 300 på Gentofte Hospital.

Ledende overlæge Jan Kyst Madsen, Kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital, forventer, at der med den ekstra operationsstue nu kan behandles cirka 50 procent flere patienter året i regionen.

"Hjerterytmeforstyrrelser er en stor lidelse for mange mennesker, som får anfald med hjertebanken, åndenød, svimmelhed og brystsmerter, og mange er nødt til at sygemelde sig fra arbejde på grund af sygdommen", fortæller han, som derfor ser frem til at hjælpe flere mennesker hurtigere.

"Vi ved, at det er meget effektivt at behandle uregelmæssig hjerterytme med overbrændingsbehandling - i bedste fald fører det til fuldstændig symptomfrihed. Det er derfor en stor forbedring for patienterne, at vi kan tilbyde det nyeste udstyr samt endnu flere og bedre behandlinger".

Bedre arbejdsforhold

Konkret går overbrændingsbehandling ud på at fjerne årsagen til den hurtige hjerterytme. Lægerne sætter små sonder ind i hjertet og ødelægger det sted, der laver ekstra impulser.

Det nye udstyr består af en operationsrobot til behandlingen, samt en rotations-CT-scanner og et 3D-elektroanatomisk udstyr, som gør det muligt på afstand at styre sondernes arbejde og følge med via 3D-billeder af hjertet på computerskærmen.

Det giver et bedre resultat til glæde for patienten og større arbejdsro og mere sikkerhed for medarbejderne, som ikke længere skal stå flere timer ved siden af patienten og styre sonderne - iført tunge blyforklæder for at undgå røntgenstrålerne.

Udstyr doneret af industrien

Det meste af det nye udstyr er doneret af erhvervslivet. Operationsrobotten med overbrændingsudstyret er en gave fra medicinalvirksomheden St. Jude Medical og repræsenterer en værdi af syv mio. kr. Siemens har doneret rotations-CT-udstyret til en værdi af 1½ mio. kr. De to virksomheder kan til gengæld bruge operationsstuen som showroom.

I alt har den nye operationsstue kostet 13½ mio. kr., fortæller Jan Kyst Madsen.

"Nu står stuen klar til at modtage patienterne, men det er jo ikke gratis. Hver behandling koster et sted mellem 60.000 og 80.000 kroner, som der jo også skal være økonomi til. Derfor skal man jo altid vurdere, om man har råd til at tage imod så kostbart udstyr", siger Jan Kyst Madsen.

Derfor hilser han Region Hovedstadens mod velkomment:

"Det er faktisk vældig modigt af regionen at sige ja til at indrette en så moderne og kostbar operationsstue. For vi taler jo om et ganske stort beløb, hvis vi skal udnytte kapaciteten og operere op til 400 flere om året i regionen", lyder det fra overlægen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.