GBK har fået nye ungdomstrænere
Grenaa Badminton Klub tager hul på sæsonen
Ungdomsafdelingen i Grenaa Badminton Klub er blevet styrket.
Efter at have mistet et par trænere er der kommet to nye kapaciteter på banen.
Henrik Lindhardt, der skal være med til at træne klubbens dygtigste ungdomsspillere, er selv en meget dygtig spiller. Han har tidligere spillet i 2. division.
Den anden nye træner er Lars Rohde, der skal træne de yngste spillere i klubben.
Han er dermed en af dem, der skal løfte den store udfordring, det er at sikre fødekæden af helt unge spillere.
Som et nyt tiltag bliver der ekstra træning for ungdomsturneringsspillerne om fredagen.
Dermed har de mulighed for at træne op til tre gange om ugen.
En del af turneringspillerne skal desuden deltage i talenttræning under DGI Østjylland.
GBK fortsætter desuden med miniton hver anden søndag i Østre Hallen.
Miniton er en slags forældre-barn badminton, der er på barnets præmisser.
Motionsbadminton starter ligeledes 1. september.
Der er fortsat rigtig god plads til nye medlemmer, der synes, at badminton er sjovt.