I aften bider Kenneth negle

Når det store indsamlings-show løber af stablen på lørdag, sidder Kenneth Øhrberg i “kommando-centralen.” Hans job er at skaffe penge til nødlidende overalt i verden

Artiklens øverste billede
Kenneth Øhrberg fra Frederikssund har ansvaret for, at Røde Kors får mulighed for at hjælpe så mange katastrofe-ofre som muligt. Foto: Tomas/Røde Kors

I mange år var kopier det vigtigste i Kenneth Øhrbergs arbejdsliv.
Siden sin Cand. merc-eksamen i økonomi og strategisk planlægning fra dét, der engang hed Handelshøjskolen i København, var det i mange år Vester Kopi og pladeselskabet Warner Music, der nød godt af hans arbejdskraft.

I dag er det imidlertid døende børn, tsunami-ofre og kampen mod kriges grusomhed, der står på tapetet, når 43-årige Kenneth Øhrberg arbejder.

I de seneste fire år har den tidligere elev fra Marienlystskolen og underviser på Ungdomsskolen nemlig været øverste chef for Fundraising-arbejdet i Dansk Køde Kors.

"Min kone var udsendt som læge til Tanzania, og der var jeg med som medfølgende ægtefælle. Der fik jeg øjnene op for, hvordan man lever i den 3. verden. Og så tænkte jeg på, om ikke det var dét, jeg skulle bruge mine evner på," konstaterer Kenneth Øhrberg.

Så mens hustruen blev i Tanzania rejste han hjem for at sætte sig i spidsen for Røde Kors arbejde med at samle penge ind til nødlidende. Og det var noget af en omvæltning:
"Jeg var vant til at være i virksomheder, hvor dét, der talte, var resultatet på bundlinien. Hvis man kunne se, at man kunne få en økonomisk gevinst, ved at gøre noget, så gjorde man det. Her er der andre hensyn at tage. Min opgave er fortsat at skaffe så mange penge som muligt. Men der ligger langt flere etiske overvejelser bag. Vi har 20.000 frivillige og 50.000 medlemmer, og alle danskere kender os."

Når lørdagens store show løber af stablen, sidder Kenneth Øhrberg i dét han selv kalder 'the war-room.'
Her kan de følge indsamlingen løbende og se, om de har fået sammensat det rigtige program, og om de har grebet tingene an på den rigtige måde. Men selv om man måske kunne øge resultatet en smule, er der grænser for, hvor langt man vil gå for at få ekstra penge til hunger-ofrene i hus:

"I modsætning til i midt-firserne er der billeder, man ikke kommer til at se. Dels af respekt for ofrene og dels af respekt for seerne. Selv om der er noget, der er virkelighed, og selv om det måske ville give en halv mio. kr. mere , kan det godt være, at det er for barsk at vise på TV," siger han til Lokalavisen.

200.000 liter vand fra Frederikssund

Han bor fortsat i Frederikssund med sin hustru og to børn, og har derfor også bemærket den lokale indsamling til fordel for ofrene for hunger-kastastrofen på Afrikas Horn.
Selv om Frederikssund-indsamlingen omsat fra penge til vand betyder, at der kan fordeles 200.000 liter drikkevand til de nødlidende, rækker det ikke langt i katastrofen.
Alligevel er Røde Kors tilfreds med initiativet:


"Det viser hvilken fantastisk opbakning, der er til indsatsen for at hjælpe mennesker i nød. Det er ikke sikkert, at det resulterer i tusindevis af kroner, da erfaringen siger at mange støtter direkte via Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer. Men initiativet giver opmærksomhed. Og den er der brug for", fortsætter Kenneth Øhrberg.

Tv-show lørdag

TV2 og DR er også gået sammen og sender på lørdag kl. 20.00 et fælles indsamlingsshow. Noget der ikke er sket siden Tsunamien tilbage i julen 2004 og som fortæller alt om den nuværende tørkekatastrofes omfang.
Indsamlingen til katastrofen i Østafrika startede Røde Kors i juli og på halvanden måned har man indsamlet næsten 9 mio. kroner på landsplan.
"Vi er meget positivt overraskede over resultatet, da vi har erfaring med at indsamling og opmærksomhed om tørke- og sultkatastrofer er sværere end til eksempelvis jordskælv eller tsunami-katastrofer. Tørker udvikler sig langsomt og bliver værre dag for dag, hvor eksempelvis jordskælv kommer pludseligt og øjeblikkeligt tager al medieopmærksomhed," siger Kenneth Øhrberg.
Røde Kors har indsatser i Kenya, Etiopien, Somalia og flere andre af de ramte Østafrikanske lande. De indsamlede midler anvende her. Total vurderes det nu, at over 12 mio. mennesker er berørt.

Du kan støtte indsamlingen her

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.