Ny pub i Galten
Diskotek Midtpunkt får ny indehaver
Det er den 28-årige Emil Skibsted Kristensen, der er den nye indehaver af Diskotek Midtpunkt i Galten.
Oprindeligt kommer han fra Langå, men har det sidste halve år boet i Galten.
"Jeg har været rigtig glad for at komme her og synes, at det ville være synd, hvis stedet lukkede. Jeg synes, at det kunne være spændende at videreføre stedet, som jeg mener har stort potientale, fortæller han.
Fokus på kunderne
Emil Skibsted Kristensen overtager efter Julie Andersen, der lige nu er på barsel.
Fremover kommer stedet til at hedde Pubben i Galten.
Men diskoteket forsvinder ikke helt.
Den sidste fredag i hver måned vil der nemlig være diskotek for unge mellem 13 og 17 år.
"Vi vil ikke ombygge og lave om, men i stedet er vores fokus på at holde vores kunder glade," forklarer han og fortæller, at musikarrangementer med blandt andet Rasmus Thude og Christian Brøns er på vej.
Den nye indehaver har fuldtidsjob som IT-supporter ved siden af, men vil være at se bag baren på den nye pub en gang imellem.