Høstdag på Gl. Rye Mølle
Bag dit eget brød i en stenovn
Ved du hvad det vil sige at tærske med plejl eller male mel med skubbekværne?
Så kan du få svaret, når museet på Gl. Rye Mølle på søndag klokken 10 til 16 holder "Høstdag".
Oplev og deltag
Her kan børn og voksne opleve og deltage i forskellige aktiviteter og se små udstillinger, som alle har noget med kornhøst og kornprodukter at gøre.
De almindeligste danske kornsorter vil blive præsenteret sammen med nogle af de mange madvarer, der fremstilles af korn.
Vejen fra mark til bord består af en række opgaver, som egentlig ikke har ændret sig meget igennem århundreder.
Kornet skal høstes, tærskes, renses og males, før man kan bage et brød.
Bag dit eget brød
Børnene kan prøve at male mel med skubbekværne. Man kan også se kværne, som bliver drevet af motorer.
Senere kan børnene bage deres eget brød i museets udendørs stenovn.
Der kan undervejs købes en kop kaffe, sodavand og hjemmebagt brød fra museets stenovn.