Slagsbror efterlyses
En diskussion mellem to mænd på Backstagevej på Smukfest endte med, at en 20-årig mand fra Tranbjerg fik en skalle. "En mindre flænge under venstre øjenbryn" lyder meldingen fra politiet i Skanderborg, der endnu ikke har fundet gerningsmanden.
Til gengæld fik man fat i en støjende og aggressiv 31-årig fra Trige. Han blev sendt en tur i detentionen.