Folkeskolerne er ikke klar til autistiske børn

Lærerne og skolerne i Egedal er ikke klar til børn med specielle indlæringsproblemer. Sådan lyder det fra formanden for Egedal Autisme Forening

Artiklens øverste billede
Formanden for Egedal Autisme Forening mener ikke, at folkeskolerne i Egedal er klar til at inkludere børn, der har specielle indlæringsproblemer. (Privatfoto)

Egedal Kommune og folkeskolerne er ikke godt nok forberedte til at tage imod 25 elever med specielle indlæringsproblem.

Børnene skal starte i helt almindelige klasser på helt almindelige skoler i de kommende dage. Det skal de i stedet for at gå i specielklasser og på specialskoler, som for eksempel er beregnet til børn med ADHD eller autisme.


"Jeg synes, de mangler forberedelse, og skolerne er ikke klar til at inkludere for eksempel autistiske børn. I år begynder 25 elever, men der er ikke uddannet nok personale til at tage sig af dem i folkeskolerne," siger Rikke Simonsen, der er formand for Egedal Autisme Forening.

Ikke konkret

"Ja man har lavet en vision for inkluderingsprojektet, og man har også lavet en plan. Jeg har set den plan, og jeg er ikke imponeret. Man har ikke fået udmøntet visioner til konkrete tiltag. Og det er helt op til den enkelte skole, hvordan man gør det," fortæller Rikke Simonsen.


Projektet med at undervise børn med specielle indlæringsproblemer i de almindelige folkeskoler starter for alvor i dette skoleår. Det er blevet til efter, at udgifterne til specialskoler med mere er steget og steget.

På nuværende tidspunkt bruger Egedal Kommune 25 procent af sit skolebudget på 175 børn med specielle indlæringsproblemer. De sidste 75 procent dækker undervisningen af omkring 6.000 elever på almindelige folkeskoler. Meningen er, at bruge pengene på en bedre måde og dermed få bedre undervisning ud af det til gavn for alle elever i kommunen.

Lider nederlag

Men Rikke Simonsen er bange for, at mange af de børn, der skal inkluderes, lider nederlag og dermed mister selvværd.


"Vi ved allerede nu fra vores medlemmer, at der er stor forskel fra skole til skole i Egedal. Ja der er skoler, hvor det går godt. Det skyldes, at lærerne går op i det med liv og sjæl, men der er bestemt også skoler, som slet ikke er med på vognen," fortæller Rikke Simonsen.


For at lærerne skal være klar til at inkludere børn med specielle indlæringsproblem, har mange af dem være på små kurser, og fra dette skoleår og to år frem skal 36 lærere på et toårigt kursus. Det er alt sammen godt, men det kommer som sagt for sent, mener Rikke Simonsen, og så ændrer det ikke på forholdene på skolerne.


"Det, at man uddanner personale til at kunne tage sig af børn med specielle indlæringsproblemer ændre ikke på rammerne. Autistiske børn skal stadig være sammen med måske 24 andre børn i en klasse. Autistiske børn agerer ikke som almindelige børn og har ikke den samme sociale forståelse som andre, og dermed er der en stor del af undervisningen, som bliver svær for dem at deltage i, og det bliver svært at skabe fællesskaber med andre børn. Jeg vil dog ikke tillade mig at sige, at ingen børn med autisme kan inkluderes, men det er efter vores mening fåtallet og ikke flertallet," siger Rikke Simonsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.