Vi tjekker åen hver dag

Ugebladet har besøgt Granvænget et år efter det ødelæggende skybrud 14. august 2010, og oversvømmelserne har sat sine spor hos familien Ohlsson, der har store roser til borgmester Thomas Lykke

Artiklens øverste billede
Hver dag er Jan Ohlsson henne at tjekke vandstanden i Usserød Å. Foto: Morten Timm

Jan Ohlsson og hans kone Lene glemmer aldrig den lørdag for et år siden, da vandet pludselig oversvømmede deres hjem og nabohusene på Granvænget i Kokkedal.

Vandet stod tæt på en meter op på husfacaden - og hele hjemmet stod under vand.

Ugebladet mødte Jan Ohlsson den søndag formiddag, hvor han iført vaders viste os rundt i deres ødelagte hjem - og hvor vandet i haven stadig stod knæhøjt.

"Vi er tit blevet klandret for at have købt et hus på sådan et udsat sted. Men nu oplevede København det i sidste måned. Det her er en ændring af klimaet på verdensplan. Det handler ikke kun om udsatte steder," lyder det fra ægteparret på Granvænget, der to gange på få år har fået oversvømmet deres hus.

Stopper med at spekulere

Det blev til tre en halv måned i skurvogn, inden de kunne flytte tilbage i deres hus. Godt 1 million kostede skaderne på huset.

"Det var været hårdt mentalt, men vi er nået til et punkt, hvor vi ikke længere spekulerer på om det sker igen," siger Jan Ohlsson.

I lang tid fulgte han vejrvarslerne, og han er også kørt hjem fra arbejde for at tjekke tingene.
"Men til sidst begynder man at lukke ørerne, for man kan ikke gøre noget ved det alligevel," fastslår han.

Dog er der kommet en ny fast rutine ind i deres tilværelse. Det er at gå de 12-15 meter fra indkørslen til bredden af Usserød Å.

"Vi tjekker åen hver dag. Holder øje med vandstanden."

Dige af sandsække

Der er dog kommet meget mere ro i sindet efter 70 mand fra grundejerforeningen troppede op i juni og byggede et dige af 3.000 sandsække langs Usserød Å. Sækkene var betalt og leveret af Fredensborg Kommune.

"Bare tre uger efter var vandstanden i åen 80 cm over normalen og stod op til de nederste sandsække. Så det var i sidste øjeblik, de kom på plads," konstaterer Jan Ohlsson.

Inden for få uger begynder Fredensborg Kommune ligeledes arbejdet med at lave en såkaldt dobbelt profil på åen, så den kan rumme mere vand uden at løbe over sine bredder.

Foranstaltninger som giver familien Ohlsson tryghed og en tro på, at deres hjem ikke vil stå under vand igen.

"Det er tydeligt, at de (kommunen) har fået styr på det med at kontrollere vandstanden og holde et vågent øje med situationen her," siger parret.

I juni var 70 mand fra grundejerforeningen samlet for i fællesskab at bygge et dige af 3.000 sandsække.

Stor ros til borgmester

Men helt afgørende har været Fredensborg Kommunes indsat og ikke mindst borgmester Thomas Lykkes støtte og opmærksomhed.

"Vi er virkelig blevet hørt, og borgmesteren har vitterlig være foregangsmand og vist stor personlig engagement i situationen og i at hjælpe os lige fra den første dag, hvor han var herude, hvor det var allerværst, ligesom vi har kunnet ringe til ham, og han har altid taget sig tid. Det sætter vi stor pris på," siger Lene og Jan Ohlsson til Ugebladet.

Også behandlingen af sagen hos deres forsikringsselskab Alm. Brand har været positiv, og de kan godt forstå, at selskabet har sendt et brev til kommunen om at få taget de nødvendige foranstaltninger for at undgå oversvømmelser. Ellers må de opsige deres forsikringer med borgere i de udsatte område.

Sådan så det ud i haven hos Jan og Lene Ohlsson på Granvænget i Kokkedal. Foto: Morten Timm

Modeltoget kører igen

Hele situationen taget i betragtning ved familien godt, at de heller ikke kan sælge huset.

"Men vi er så heldige, at vi også gerne vil blive boende. Nu har vi jo boet her i 26 år".

Jan Ohlssons stort anlagte modeljernbane i haven, som de fleste medier viste ødelæggelserne af, kører nu igen efter mere end 300 arbejdstimer og hjælp fra mange medlemmer af modeljernbaneklubben.

Der blev arbejdet hårdt for at lægge sandsækkene på plads.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.