Ingeniørtalenter ta'r kegler

Ingeniørhøjskolen i Aarhus og B&O har igen i år afholdt Innovation Camp for de mest talentfulde ingeniørstuderende

Artiklens øverste billede
Petre Patrasc fra University of Newcastle-upon-Tyne læser til softwareingeniør. Han er blandt de 41 udvalgte studerende til den internationale sommerskole Innovation Camp. Foto: Henrik Olsen

En skihjelm med indbygget lyd og en solcelledrevet mobiloplader med gode højttalere. Det er blot to ud af de i alt seks koncepter der blev udviklet, da Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Bang & Olufsen i juli måned var værter for elitesommerskolen Innovation Camp, hvor Europas skarpeste ingeniør- og designtalenter mødtes for at brainstorme og bygge. Alle koncepterne er rettet mod unge forbrugere, og er karakteriserede ved at være nemme at transportere og bruge, mens man er aktiv eller uden for hjemmet. Specielt et af de seks forslag har dog vakt jubel hos B&O, der i øjeblikket overvejer om der skal søges patent på konceptet.

"Der er en af idéerne fra Innovation Camp, som er meget nyskabende og falder særligt godt i tråd med Bang & Olufsens portefølje. Vi overvejer derfor at søge et patent. Vi kan endnu ikke afsløre produkttypen, og vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om det på et tidspunkt bliver en del af vores sortiment," forklarer Søren Bech, forskningschef ved Bang & Olufsen.

Men det er ikke første gang der kommer en unik idé ud af campen. B&O har tidligere søgt patent på en sommerskoleidé.

"En virksomhed som vores lever af gode idéer, og det er meget værdifuldt for os, at vi har adgang til nogle af Europas mest talentfulde studerende. Innovation Camp danner ramme om et unikt kreativt og innovativt miljø, hvor vi kan være i nærkontakt med de unge og involvere dem i arbejdet med at udvikle nye koncepter rettet mod den målgruppe, de selv er en del af," siger Tue Mantoni, administrerende direktør i Bang & Olufsen.

Det er i år fjerde gang, at Ingeniørhøjskolen og B&O afholder Innovation Camp, hvor 41 udvalgte studerende fra både Danmark og udlandet mødes i Struer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.